You are here

menneskeret

Menneskerettigheder og deres anvendelse.

Udvist mor til tre må vende hjem til Vejle

Radio VLR i Vejle skriver idag:

Integrationsministeriets udvisning af en mor til tre fra Vejle er blevet underkendt af Højesteret. Den 23-årige kvinde blev udvist den 16. november, men nu har Højesteret kendt udvisningen i strid med reglerne.

Vestre Landsret havde givet hende lov til at blive i Danmark, mens hendes anke i udvisningssagen bliver behandlet i Højesteret, men det havde integrationsminister Rikke Hvilshøj underkendt, hvorefter udvisningen blev effektueret.

Udvist mor får sin sag prøvet ved Højesteret

Radio VLR i Vejle skriver idag:

Sagen om den udviste mor til tre fra Vejle bliver nu et spørgsmål, som Højesteret skal vurdere.

Den 23-årige kvinde har netop fået bevilget fri proces af statsamtet i Vejle til at føre sin sag for landets øverste retsmyndighed.

"Det er da tankevækkende, at man har to forskellige systemer i det danske samfund, der mener noget forskelligt om udvisningen", siger kvindens advokat, Anne Land, til Jydske Vestkysten.

Såfremt Højesteret vurderer, at udvisningen er sket på et forkert grundlag, får kvinden ikke automatisk lov til at blive i Danmark. Det er udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt hun må være i Danmark, mens der søges om opholdstilladelse, at Højesteret skal vurdere.

Hendes mand, og parrets tre børn har permanent opholdstilladelse i Danmark og bor fortsat i Vejle.
Ved udvisningen arbejdede begge forældre på antennefabrikken Triax i Hornsyld.

Nyheder:

Konservative: Udvisninger er umenneskelige

Udlændingereglerne forvaltes alt for stramt, mener de Konservative. Sager som den om 15-årige Rams, der er blevet udvist til Sri Lanka, skriger til himlen, mener de. Nu kræver de et møde med ministeren.

Konservative: Udvisninger er umenneskelige (DR Online)

Sider

Subscribe to RSS - menneskeret