Brød byretten måske grundloven i sagen om foreningen Oprør ?
Dette spørgsmål stillede Jens Elo Rytter lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet i DR P1s Orientering her til aften.
Grundlovens § 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
(kilde: grundloven.dk)
Ytringsfriheden kan ingen tage fra en, med mindre en domstol først har erklæret ordene ulovlige. Før kan politiet ifølge Grundloven ikke beslaglægge f.eks. aviser, blade og løbesedler. Heller ikke, hvis det sker med det formål, at forbygge en forbrydelse i at ske. Men det var lige netop formålet, da politiet for et par uger siden fjernede en appel fra foreningen Oprørs hjemmeside. Selvom beslaglæggelsen strider mod grundlovens ord, er den alligevel ikke nødvendigvis grundlovsstridig.