Ventetid til førtidspension gør borgere syge
I strid med loven må tusinder vente i årevis på førtidspension. Uvisheden gør dem sygere. Nu skal der ryddes op.
I Københavns Kommune er sagspuklen opgjort til 1.700 sager. Og en intern optælling, som konsulentfirmaet Capacent har lavet for Københavns Kommune, afslører uafsluttede sager indledt helt tilbage i 2004.
Undersøgelsen viser samtidig, at mere end 700 ud af de i alt 3.200 københavnere, der søger førtidspension, har ventet i mindst to-tre år.