You are here

FlemmingLeer's blog

Politibrutalitet ved udvisning af afviste kosovoalbanere & manifestation på Kultorvet Mandag

Støttekredsen for Flygtninge i Fare skriver i en pressemeddelse: 

1. Støttekredsen har d.d. klaget til chefen for Rigspolitiet, Torsten Hesselbjerg over unødig politibrutalitet ved afhentning af asylsøgere, der udsendes til Kosovo.

Igennem de senest 4-5 uger har politiet i en jævn strøm afhentet og tvangstilbagesendt en del af de internerede flygtninge fra Kosovo, her under familier med små og mellemstore børn.

Politiets grove og hensynsløse fremfærd over for asylsøgerne ved afhentningen, er at udøve psykisk terror og at indgyde unødig rædsel både hos dem, der er blevet sendt ud, og hos de tilbageværende flygtninge i lejrene. Flygtninge er i forvejen naturligt fortvivlede og ofte chokerede, når de skal tvangsudsendes. Ingen tvivl om det. Men man behøver ikke at indgyde mest muligt  rædselsslagne ved afhentningen. Det gør dansk politi. Dansk politi har dermed bevæget sig langt ind over grænserne for utilladelig adfærd.  

Du kan <http://www.stoettekredsen.dk/politi.htm>  læse klagen til chefen for Rigspolitiet på støttekredsens hjemmeside, ved at klikke på linket her.

2. Manifestation Mandag den 21. august 2006 kl. 15 – 18  på Kultorvet i København.

Dansk Folkeparti brød valgløfter

Den Koordinerede Gruppe (DKG) bagved initiativet om at få en retssag om den Sociale Pensionsfond skriver på deres hjemmeside, at Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer så stort på deres løfter om om ikke at bruge af midlerne efter valget i november 2001.

Sagens kerne, er at penge der blev indbetalt i 70´erne til den Sociale Pensionfond reelt er blevet inddraget af staten og bliver brugt til at finansiere finansloven. Det oprindelige mål var, at de nu omkring 150 Mia kr. skulle bruges til ekstra pensionsudbetalinger til dem, der indbetalte til den. DKG vil føre retssag for at få pengene tilbage til de oprindelige indbetalere.

Få fra sygedagpenge til beskæftigelse

 DR P1 Orientering d. 17. august 2006:

Antallet af mennesker på sygedagpenge er på ti år steget med 50 procent. Mens 20.000 personer i løbet af 1994 levede af sygedagpenge, var tallet i 2003 steget til 30.000.
Mange kommuner har i den forbindelse gjort en indsats for at få borgerne til igen at forsørge sig selv.

Men nu viser det sig, at de kommuner, der har fået flest borgere væk fra sygedagpenge, ikke samtidig er dem, der har fået den største andel i arbejde. Tværtimod er det dem, der har reduceret bunken af sygedagpengesager mest, der sender flest over på andre offentlige ydelser i stedet.

Sider

Subscribe to RSS - FlemmingLeer's blog