You are here

FlemmingLeer's blog

Anders Fogh I lommen på USA

Frank Aaen, Enhedslisten skriver d. 27. oktober 2006:

Danmark gik ind i Irak sammen med USA, og de danske soldater forlader først Irak den dag, USA beslutter det. En oplagt konstatering for Enhedslisten, som flere gange har sagt, at Anders Fogh Rasmussen fører en politik, som tjenstvilligt følger i hælene på USA. Men det har regeringen systematisk afvist.

Socialdemokraterne præsenterer ny udenrigsdoktrin

 DR P1 Orientering d. 27. oktober 2006:

Den danske udenrigspolitik skal som omdrejningspunkt have en global indsats for at styrke respekten for menneskerettighederne. Den skal være forankret i vores medlemskab af EU og FN. Det er et par af hovedpunkterne i det nye udenrigspolitiske program, Socialdemokraterne har fremlagt.

Ud fra denne prioritering er partiet stærkt kritisk over for regeringens tætte alliance med præsident George W. Bush. Hvad der har fået både Venstre og Dansk Folkeparti til at svare, at Socialdemokraterne åbenbart nu har ophøjet Mogens Lykketofts antiamerikanske holdninger til officiel partipolitik. Hvortil Lykketoft svarer tilbage, at han så sandelig ikke er antiamerikansk.

Som en del af sin kritik af det socialdemokratiske udspil siger Søren Espersen, at det ligger på linje med tidligere socialdemokratisk oppositionspolitik. Når partiet ikke selv er regeringsbærende, vil det ikke være med til at skabe et bredt flertal om udenrigspolitikken, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører.

af Torben Krogh

Deltagelse ved integrationsrådsvalg i Ny Vejle skuffer

Radio VLR I Vejle skrev d. 26. oktober 2006:

Det vil være synd at påstå, at det vælter ind med stemmesedler til valget til integrationsrådet for den nye Vejle Kommune.
Knap to uger før fristen for at stemme udløber, har kun 15,4 procent returneret deres stemmeseddel til byrådssekretariatet i Vejle Kommune. 3.630 personer har ret til at stemme, men kun 559 har indtil nu benyttet sig af muligheden.

"Det er ret skuffende", siger kontorchef Marianne Andreasen. Hun tilføjer, at mange giver udtryk for, at de ikke kender kandidaterne og ikke ved, hvad de står for.
Ved det seneste integrationsvalg i 2002 blev stemmeprocenten godt 38. Ved det første valg i 1998 nåede stemmeprocenten op på næsten 50.
Sidste frist for afstemning er 9. november klokken 12. 

Radiovlr.dk 

Hjørnet: Ghettoer i storbyen

 DR P1 Orientering d. 27. oktober 2006:

Mandag aften afholdt tænketanken Copenhagen X et debatmøde om fremtidens København, hvor det blev diskuteret hvordan man skaber en sitrende storby med larm og menneskemylder samtidig med at der er gode boliger til beboerne.

Kigger man ud over storbyer, så er der faktisk masser af gode boliger, problemet er bare at de enten er alt for dyre eller ligger i socialt belastede områder.

Det mener i hvert fald en af aftenens oplægsholdere, arkitekten Merete Ahnfeldt-Mollerup, der synes storbyen er ved at inddele sig i ghettoer. ikke for indvandrere og folk på overførselsindkomster, men også for folk med styr på økonomien.

Medvirkende: arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup, etnologen Søren Møller Christensen og Københavns teknik og miljøborgmester, Klaus Bondam.

af Lars Hedebo

Sider

Subscribe to RSS - FlemmingLeer's blog