You are here

FlemmingLeer's blog

EU-topmøde - på vej til krise

DR P1 Orientering d. 18. juni 2007:

EU-topmødet torsdag og fredag kan udskyde opgøret om kernepunkter i den ny EU-traktat. I al fald lykkedes det ikke for EU-landenes udenrigsministre at anbefale et fælles forslag på søndagens møde.

I stedet for et kompromis fjernede særligt den polske udenrigsminister sig fra sine kolleger og netop de hårde polske krav om mere magt i ministerrådet, på specielt Tysklands bekostning, kan  blive den tue, der vælter traktatlæsset.

Partipolitikken bliver svækket til fordel for det lokale

DR P1 Orientering d. 18. juni 2007:

Det partipolitiske liv sygner hen og hvis der ikke sker noget drastisk, så vil de kommunale byråd og regionsråd ikke være bemandet med de bedst kvalificerede ved næste valg.

Dette er en konsekvens af kommunalreformen og skal ses i lyset af, at lokalråd og bydelsråd skyder op overalt i de nye storkommuner.

En vigtig trepartsaftale

DR P1 Morgen 19. juni 2007:

Selvom der har været fokuseret mest på de mange millioner, der er sat af til efteruddannelse i den offentlige sektor, så rummer aftalen også en lang række andre elementer. Og de er nok så dybtgående, mener professor Torben Beck Jørgensen fra Statskundskab ved Københavns Universitet.

Han hæfter sig blandt andet, ved at aftalen slår fast, at der indføres et nyt styringsprincip, hvor alt nøjeregnende skal dokumenteres på de offentlige arbejdspladser.

Sider

Subscribe to RSS - FlemmingLeer's blog