Antiracistisk Fakkeltog Søndag den 16. kl 18 fra Rådhuspladsen i København

Nyhedsbrev: Støttekredsen for flygtninge i fare oktober 2005

http://www.stoettekredsen.dk

Antiracistisk Fakkeltog Søndag den 16. oktober kl 18 fra Rådhuspladsen i København

Anledningen til fakkeltoget er blevet afslaget på asyl til iraneren Alae Ghaedi. Men Alae Ghaedi er kun en af de mange flygtninge, som vil blive udsat for lemlæstelse og død, hvis de sendes tilbage til deres hjemland.

Gang på gang afviser flygtningenævnet asyl til torturofre med begrundelsen: ”Du blev jo løsladt igen”. Flygtningenævnet ser fuldstændig bort fra, at en løsladelse fra fængsel i stater som Iran ikke er det samme som en frikendelse eller udstået straf. Når først en borger fra et diktatur er kommet i søgelyset, bliver de arresteret igen og igen og udsat for tortur – lemlæstelse.

Flygtningenævnet vil se beviser i form af domsafgørelser fra hjemlandet i den enkelte asylsøgers sag. Men en domsafgørelse er ikke bevis på, at man som asylsøger ikke bliver arresteret ved en tilbagevenden. Ashkan blev arresteret, da han blev sendt tilbage til Iran. Der lå ingen dom. Og havde der gjort, havde den efter al sandsynlighed alligevel ikke hjulpet ham i Danmark. Han var blevet sendt tilbage til Iran alligevel.

For nemlig hver gang der fremskaffes en domsafgørelse fra en asylsøger, hvad enten asylsøgeren er fra Iran eller et andet land, kommer den evindelige diskussion op med myndighederne, er det en ægte eller forfalsket domsafgørelse. Nogle domsafgørelser er ægte nok, andre asylsøgere har i desperation fået fremskaffet et forfalsket domspapir, tvunget af den omstændighed, at Flygtningenævnet ikke anerkender, at hjemlandets politi også arresterer på mistanke. Mærkeligt nok, for arrestation af mistænkte sker også i Danmark, om end af andre grunde end i Iran, og til forskel fra Iran skal den arresterede i Danmark fremstilles for en domstol indenfor et vist antal timer.

Nogle asylsøgere ved at der er afsagt en dom imod dem i hjemlandet, fordi de er blevet afsløret i regimemodstand inden flugten. Det betyder dog ikke at de altid kan få fat i domsafgørelsen. At få fat i en domsafgørelse kræver ofte bestikkelse og forbindelser, der kender nogle, der vil lade sig bestikke.

Diskussionen om domsafgørelser er derfor i et stort antal asylsager en pseudo diskussion, ført af danske myndigheder for at få et alibi for afslag på asyl. For en manglende dom er ikke bevis for at en asylsøger ikke udsættes for tortur eller henrettelse i hjemlandet. I nogle tilfælde som Alae Ghaedis viser tidligere tortur at asylansøgeren er i risiko, andre har nået at flygte inden første anholdelse, og kan forklare om deres politiske holdninger og aktiviteter.

I nogle lande er det politisk holdning, der medfører tortur, og i nogle lande er det etnisk oprindelse, eller den pågældendes sexualitet eller køn, der medfører at de udsættes for grusomheder. I nogle lande findes der ingen domstole, der er borgerkrig. Her er flygtningenævnet begyndt at kalde forfølgelserne for privatretlige konflikter, og siger til asylsøgerne at de må søge beskyttelse hos myndighederne. I et land som Somalia, hvor der ikke blot mangler domstol, men heller ikke er nogle myndigheder. Eller i et land som Irak, hvor vi hver dag hører om angreb og tortur på irakere fra den ene og den anden og den tredje side.

Danmark overholder ikke sine forpligtigelser
Alae Ghaedie er en af mange flygtninge, der risikerer tortur og død, hvis han tilbagesendes til sit hjemland. Sharareh tidl. iransk journalist er en anden. Nishan fra Indien en tredje. Amin Maalin Ali fra Somalia en fjerde, Familien Gargari fra Irak nogle femte og sådan kan vi blive ved. Ikke fordi Danmark overrendes af flygtninge, men fordi Danmark ikke overholder sine forpligtigelser over for de flygtninge, der kommer her til. Flygtningene afvises ved brug af juridiske spidsfindigheder til at legalisere afslagene over for den danske befolkning.

– Og når det en sjælden gang sker, at en enkelt flygtning får asyl, må pågældende efter år i asyllejre rundt omkring i Danmark endelig forsøge at starte en ny tilværelse op under kummerlige vilkår på, såkaldt starthjælp. Mennesker, der har mistet alt, får et minimum at skulle klare sig for og til at komme i gang med. De har ikke mistet ved et jordskælv, ikke ved en Sunami, men grundet forfølgelser i deres hjemland. De har endda mistet alt de kender, deres hjemegn, lyde, lugte, marker, folk der taler samme sprog som dem selv, alt hvad de kender. Starthjælpen begrundes med, at flygtningene skal motiveres til at lære dansk og søge arbejde. Mennesker, der kom her til og bare ønskede at glemme og komme i gang, men ikke fik lov og i stedet blev sat ud og sygne år hen i asyllejre.

Det tidspunkt er for længe siden passeret forbi, hvor danskerne bør lade sig nøje med, at Statsministeren udtrykker beklagelser over at en tidligere dansk regering behandlede forfulgte dårligt og udsendte dem til Tyskland op til anden verdenskrig. Det er en historisk viden, der bør bruges til at stoppe gentagelsen i nuet.

Vi opfordrer derfor alle til at møde op til fakkeltoget på Rådhuspladsen på søndag kl. 18, arrangeret af bekymrede antiracistiske borgere.

De eneste der kan stoppe udsendelser af flygtninge til umenneskelig behandling, det er den danske befolkning. For regeringen stopper ikke udsendelserne frivilligt.

Talere ved demonstrationen:

Bl.a.:
Shiva Farahmand, Iransk kvindepolitisk forkæmper

Manu Sareen - Medlem af Københavns borgerrepræsentation, Radikale Venstre

Jørgen Arbo-Bæhr - flygtningepolitiks ordfører for Enhedslisten

Musik: Arne Würgler

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Støttekredsen for flygtninge i Fare

Modtaget via nyhedsemail fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Sidst revideret
6. august 2006