Krisetider er reformtider! - en første plan for CEVEA

Den nye tænketank for centrum-venstre i dansk politik, CEVEA, er ved at sætte sin nye analyseenhed sammen af ”frivillige ildsjæle”, hvilket er en eufemisme for, at folk skal arbejde uden løn, i hvert fald i begyndelsen. Ikke desto mindre har CEVEA fået et hav af tilmeldinger, og jeg vil dels gerne ønske dem al mulig held og lykke, dels komme med mit forslag til de fire første ting, der skal tages fat på.

Af Claus Piculell – Nutcracker – opr. 27. september 2008, opdat. 1. oktober 2008.

1. Hvordan gøre krisetider til ægte reformtider?
”It's the economy, stupid!” Bill Clintons interne kampagneslogan fra 1992 er fornuftigvis nu taget op af Obama, og det har interessant nok vendt meningsmålingerne til hans fordel oven på 'Palin-effekten'. Det skyldes blandt andet, at det lige nu og i de kommende år er lige så aktuelt som i 1930'erne, og det kommer det også til at være i resten af verden. Det afgørende mål må være en kombination af 'akut nødhjælp' og dybe reformer, som kan hjælpe 'uskyldige' ofre, men samtidig sikre, at risikoen for og konsekvenserne af fremtidige nedture formindskes betydeligt.
Første skridt må være at analysere og dokumentere den kommende krises dybde internationalt og nationalt og opstille forskellige realistiske scenarier for økonomiens udvikling. Der er generel fornuft i Foghs og andre regeringslederes tale om ”global gennemsigtighed og overvågning”, men dels det skal også flytte fokus fra de nationale politikker, dels er indsigt ”gennemsigtighed” ikke en løsning, fordi kun menigmand ganske enkelt intet har ud af, om så samtlige regnskaber i verden blev offentliggjort på internettet. Derfor er der reelt behov for professionel overvågning med fuld indsigt og særdeles effektive globale reguleringer, som det næppe er helt enkelt at få vedtaget og implementeret. Indtil da må skærpe professionel overvågning og reguleringer på nationalt plan, og arbejde for, at EU får en ny og særlig rolle i at gennemtvinge international og global regulering.
Jeg er ikke i tvivl om, at med tiden vil også Danmark blive ramt hårdt, fordi:
•    Danmark har en næsten lige så giftig boligboble som USA med bankkrak, byggekrak med halvfærdige men solgte boliger, tusinder af teknisk insolvente husstande, en del fanget i lange perioder med dobbelt husleje og boligprisfald på mindst 15-20% allerede. Det skyldes blandt andet, at Danmark i syv år har haft et særligt boligskattestop men uforandret rentefradrag, så boligpriserne er steget helt uholdbart, og at nogle boligejere har holdt friværdifest, mens andre har ladet sig friste til at sætte sig for dyrt.
•    Danmark har sin egen subprimekrise ventende, nemlig for det første de afdragsfrie lån, hvoraf de første bliver forrentede om få år. Mange boligejere tror, at de vil kunne omlægge til et nyt afdragsfrit lån – men hvem vil erstatte et allerede dårligt lån med et endnu dårligere i krisetider, og hvis det endelig sker, hvilken ekstra sikkerhed og rente forlanges der mon? Dertil kommer for det andet, at mange har taget ekstra lån i friværdien over realkreditgrænsen og formentlig også i forventet friværdi, og sikkerheden her er allerede nu væk.
•    Alt dette fører til, at boligmarkedet i stigende grad vil stå stille, og det giver problemer for det, bolighandel egentlig skal, nemlig øge mobiliteten, skaffe nye husstande tag over hovedet, være en sikker men realisérbar opsparing, en økonomisk ramme for privathjemmets ukrænkelighed, etc.
•    Nyliberalismen har sejret sig ihjel! Nu kan alle se, at der har manglet kontrol og indgreb fra Finanstilsyn og Nationalbank, men faktisk har de trods nyliberalismen bevaret en række instrumenter, som de bare ikke har brugt – dels fordi vi har haft en regering, der har ønsket en friværdisforbrugsfest, dels fordi de ledende medlemmer af Finanstilsynet og Nationalbanken selv er dybt prægede af den nyliberalistiske ideologi.
•    Hvilke karakteristika kan man forudse for den globale krise, hvor meget vil den blive ”realøkonomisk” og ikke 'blot' finansiel, og har Martin Ågerup fra CEPOS ret i, at den skyldes for megen og ikke for lidt regulering ...? Hvilke dereguleringer og udliciteringer var fornuftige, hvilke ikke?
Næste skridt må være at definere hhv. 'uskyldige' og 'skyldige' samt 'sunde' og 'usunde' elementer på finans- og boligmarkedet, samt skabe forståelse for, at de sunde og uskyldige elementer må hjælpes, dels for at sikre den sociale retfærdighed, dels for at sikre genskabelse af tilliden på markedet, men også øge forståelsen for, at store dele af det skete kunne have været forhindret og pege på konkrete fejl og mangler i den nationale og internationale regulering, der i liberalismens herredømme de seneste 25 år er blevet stadig mindre og løsere.
Sidste skridt må være at foreslå en overordnet struktur for og en række forskellige elementer til en samlet national pakke med en fornuftig social profil og med stærkere regulering samt strukturelle ”checks and balances” indbygget, og at udarbejde en vision for en mere overnational regulering og en vurdering af, hvor langt man kan nå inden for de nærmeste år.
En dansk finansiel redningspakke og tilhørende krisereformer med både kort- og langsigtede perspektiver kunne indeholde:
•    En krisesikret, klimasikret og fremtidssikret skattereform, der på en gang gradvist forøger og fleksibiliserer udbuddet af arbejdskraft ved at sørge for, at det kan betale sig at arbejde, men også at uddanne sig, få børn og andet tidsfordriv!
•    Hjælp til betrængte 'uskyldige' boligejere, det vil især sige nye familier med det første hus, som er teknisk insolvente, og hjælp til andre teknisk insolvente, som ikke har scoret store gevinster på tidligere boligsalg i de forudgående fem år, samt til folk med særligt store banklån ift. indkomsten, hvis de er lånt til betaling af resten af en boligs udgift, eller til aktier i banken selv ... Fri proces til sagsanlæg mod banker og andre finansinstitutter, hvor der er givet uansvarlige råd, f.eks. om at låne til en investering med stort tab.
•    Øjeblikkelig lov om oprettelse af en fællesfond for bankerne, som skal skyde en andel ind ud fra deres relative størrelse; fonden skal være stor nok til at kunne redde og sanere de uansvarlige banker, før de falder. Redning af andre sunde elementer, der blot er blevet ramt af finanskrisen ved spillover-effekt fra de uansvarlige banker.
•    Udskiftning af ledelse og en del medarbejdere i Finanstilsyn og Nationalbank. Øget regulering af finanssektoren gennem et forstærket finanstilsyn og en nationalbank med nye beføjelser, fuld indsigt i finansinstitutioner for tilsynet og evt. offentligheden, offentligt tilsyn med tilsynet i folketing/regering/nationalbank, fjernelse af for oplagte muligheder for uansvarlig spekulation som f.eks. afdragsfrie lån og begrænsninger i de nye SDO-lån – til gengæld for en statsovertagelse af dårlige lån på lempelige vilkår især for nye boligejere og øget sikring af indskyderne, en finansfond med bidrag fra hele sektoren til øget garanti, og i sidste ende statsovertagelse af institutioner mhp. ansvarlig likvidering etc.
•    Fjernelse af muligheden for at optage nye afdragsfrie lån og hjælp til dem, der kommer i klemme, når afdragsbetalingen sætter ind. Nedsættelse af en finanskommission, der skal foreslå flere tiltag, herunder vurdere den konkrete fare ved de nye SDO-lån og deres mulige undergravning af realkreditsystemet og fremsætte forslag til evt. afskaffelse eller begrænsninger i deres anvendelse.
•    Forbud mod, at ansatte i en bank råder kunder til at investere i banken selv, og evt. forbud mod at have lån og aktier i samme bank eller finansinstitut. Forbud mod aktieoptioner som del af ansættelseskontrakter til gengæld for en højere almindelig løn, der også vil nyde godt af en begrænsning i topskatten. Oprettelse af en offentlig og uafhængig privatøkonomisk rådgivning, evt. på det kommunale rådhus, eller ifm. oprettelse af en generel offentlig retshjælp, hvor der opkræves et mindre gebyr, der vokser med indkomsten.
•    Massiv satsning de kommende år på investering i bedre og grønnere infrastruktur, især kollektiv transport og miljørigtigere privat transport, for at modvirke stigningen i arbejdsløsheden i takt med nedgangen i økonomien. Mere alment byggeri bør igangsættes for at stabilisere boligsektoren og økonomien.
•    Yderligere tiltag for at forbedre rammerne i uddannelses- og det offentlige sundhedssystem.
•    En strategi for at udvide arbejdskraftsudbuddet gennem uddannelse, integration samt kort- og langvarig immigration, bl.a. ved at se på idéen om en tidsbank og evt. muligheden for ”efterløn på forskud” til uddannelse eller forlænget barsel, begrænsning af sygefraværet gennem forebyggelse, m.v.
•    En strategi for at satse på grønne jobs og vidensjobs med offentlig grundforskning, joint ventures og privat innovation, evt. med salg af hele teknologier og samarbejdsformer til følge. Har regeringen for alvor investeret andet end varm luft på dette område?