You are here

Gadbjerg: Gøgeungen Meta Marie friplejehjem

Læserbrev af mig i Vejle Amts Folkeblad den 10. juni 2013:

Et af de oversete liberalistiske tiltag fra Anders Fogh Rasmussens tid har vi i år stiftet bekendtskab med i Vejle kommune. Det er Meta Marie friplejehjemmet i Gadbjerg. Vejle kommune er forpligtet til at betale for ældres plads på Meta Marie friplejehjemmet fra budgettet. Men prisen for hver plads på Meta Marie er 1,8 gang større end en kommunal plejehjemsplads i Vejle kommune. Reelt betyder det nedlæggelse af næsten 2 fuldtids plejehjemspladser i Vejle kommune for hver friplejehjemsplads.

Meta Marie er dermed en gøgeunge, som fjerner penge fra plejehjemspladser i kommunal regi. Enhedslisten er stærkt imod dette & finansiering via kommunale budgetter skal fjernes. I bedste fald helt. Enten ved et at tilbyde at overtage eksisterende friplejehjem uden kompensation eller ved at reducere den kommunale medfinansiering ned til krone for krone.

En anden måde er, at fjerne muligheden for at eksisterende friplejehjem kan få lov til at udvide ved tilbygning. Vi har nok udfordringer med at sikre plads & hjælp til de flere ældre medborgere, som igennem et langt liv har bidraget til velfærden igennem skat.

Vi behøver ikke være så idiotiske at udhule de kommunale budgetter ved, at sende næsten dobbelt takst afsted til friplejehjem. Velfærd skal leveres af det offentlige. Det er fællesskabet bedst tjent med.

Flemming Leer Jakobsen

Medlem af Enhedslisten Vejle

Meta Marie friplejehjemmet i Gadbjerg står for 28 ud af ialt 68 friplejehjemspladser i Vejle kommune.

Det er ikke noget at sige til, at kommuerne kommer under økonomisk pres med sådanne mekanismer.