You are here

Vejle kommune har fået omgjort omkring 25% af sager på beskæftigelsesområdet

RETFÆRDIGHED. Borgerne har ofte god grund til at klage, hvis sygedagpengene udebliver, kontanthjælpen bliver skåret eller kommunen indfører uretmæssige sanktioner. En ny opgørelse af tal fra Ankestyrelsen viser nemlig, at borgerne i nogle kommuner får medhold i helt op til hver anden klagesag, eller får ret i at sagsbehandlingen er en ’ommer’.

Når arbejdsløse klager over meningsløs aktivering, eller syge anker over ikke at kunne få førtidspension, så bliver klagen behandlet i et af landets fem beskæftigelsesankenævn og indberettet til Ankestyrelsen. Tal fra nævnene viser, ifølge en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4, at kommunerne Lemvig og Langeland i 2010 blev underkendt i hver anden sag, og at det skete for Favrskov Kommune og Allerød i fire ud af ti klagesager. I gennemsnit får borgerne medhold i hver fjerde klagesag på landsplan.

/ Kommunerne fejler i hver fjerde klagesag (UgebrevetA4.dk) (22. august 2011)

Tallet for Vejle kommune er 23,2 %.

Se tallene på ovenstående side i grafikken for de enkelte kommuner.