You are here

VBs professionelle afdeling bruger Vejle kommune som bank

- Men den kommunale udgift er som det fremgår langt lavere - og det betyder, at Vejle reelt har fået et stadion meget billigt, siger kommunaldirektør i Vejle kommune Niels Ågesen.

VB står for driften af deres eget stadion.

Tilskud og lån til nyt stadion fra Vejle kommune- inklusiv moms
17. august 2004: Anlægstilskud 15.114.458 kr.
11. oktober 2005: Anlægstilskud 49.138.554 kr.
11. oktober 2005: Lån 7.200.000 kr.
28. juni 2006: Anlægstilskud 7.500.000 kr.
12. december 2007: Lån 10.000.000 kr.
Samlet anlægstilskud og lån: 88.953.012 kr.

Lånet på de Kr. 10 mio. er afdragsfrit i 10 år.

Stadion kostede 105 mio. kr. (Vejleamtsfolkeblad.dk) (13. januar 2010)

Det er fuldstændigt forkert. Det er ikke Vejle kommune, som har fået et stadion.

Det er den professionelle erhvervsvirksomhed VB, der har fået et nyt stadion betalt af skatteyderne i Vejle kommune til alt for favorable betingelser.

De lån, som VB har modtaget bør VB afdrage på hvert år. Dermed bliver likviditeten i Vejle kommune bedre. Penge som er hårdt tiltrængt til forbedringer af haller samt hjemmehjælp, børne- & ungeområdet inkl. skolerne.

Det er ikke en del af kerneydelserne i en kommune at være bank for en lokal professionel sportsvirksomhed !

Til næste år i 2011 skal der findes i omegnen af Kr. 160 Mio. på budgettet. Det kommer nok desværre til at ske ved fyringer & en mere striks håndtering af ansættelsesstoppet i Vejle kommune.

Et område, hvor jeg forudser stigninger er på daginstitutionsområdet & jeg må ærligt indrømme, at jeg griner lidt i skægget over det. For de, der sagde nej tak til en skattestigning kommer højst sandsynlig til at betale ekstra for deres børns daginstitutionsplads.

Børn af forældre på daginstitutionsplads får i forvejen betalt pladsen af kommunen, så der er tilfældigvis ikke nogen social slagside lige her. & det er trods alt meget godt. :/