You are here

Anders Fogh og Bendt løb fra regningen

Ikke optaget læserbrev til Berlingske Tidende d. 19. august 2009:

I Berlingske Tidende blev der onsdag d. 19. august varmet op til arbejdsmarkedskommissionens rapport torsdag d. 20. Men meget behændigt undlader Berlingske Tidende at gøre opmærksom på, at de ufinansierede skattelettelser, som Anders Fogh & Bendt Bendtsen gennemførte op til folketingsvalget i 2007. Forud for skattelettelserne var der balance på statens budget efter velfærdsforliget i 2006 med efterløns- & folkepensionsreform. Men de ufinansierede skattelettelser væltede budgettet. Det viser beregninger fra AE-rådet omtalt i information d. 15. august: www.information.dk/200138

Anders Fogh & Bendt har siden forladt dansk politik & er dermed løbet fra regningen. Det ville sømme sig for de resterende medansvarlige som Pia Kjærsgaard, Lene Espersen & Lars Løkke Rasmussen at de efterlader statens budget i en ordentlig tilstand, når de forlader regeringskontorerne senest i 2011.

Berlingske får jo hver dag en del læserbreve, så det kan måske være årsagen til at mit læserbrev ikke har fundet plads i avisen. :/

Eller måske var det de faktuelle tal, som ikke måtte komme for en dag for Berlingskes læsere.