Onsdag den 18. juni stemte den svenske Riksdag for en overvågningslov, som kommer til at berøre stort set alle svenskeres privatliv - og mange udlændinges.
Med 143 stemmer for og 138 stemmer imod lykkedes det den borgerlige regering at få vedtaget den såkaldte FRA-lov. En enkelt afstod fra at stemme, mens 67 ikke var til stede.
FRA står for Forsvarets Radioanstalt, og det er denne instans, som nu har ret til at overvåge al internet- og telefontrafik, herunder sms'er, som går ud og ind af Sverige.
Eftersom meget national kommunikation; surfing på internettet, sms, e-post og almindelige telefonsamtaler går via portaler og satellitter uden for Sveriges grænser, betyder det, at alle borgere bliver overvåget, skriver den svenske avis Proletären. Hundredevis af mennesker samledes onsdag aften foran Riksdagen for at protestere mod loven.
– Sverige går med denne lov længere end noget andet land i Europa, og man kunne forestille sig, at loven faktisk vil blive fældet ved Europadomstolen, siger Benny Christensen fra Kommunistiska Partiet i Sverige. Han tilføjer, at ingen har rejst sagen endnu, men at advokatsamfundet er yderst kritiske overfor FRA-loven.
Europas hårdeste overvågningslov vedtaget (Arbejderen.dk) (20. juni 2008)
Via
[Modkraft.dk]
Med Europadomstolen menes der nok Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg og ikke EF-domstolen.
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments