DR P1 Orientering d. 12. marts 2008:
Det er nu strejkeretten skal sikres. En klausul i den snarligt ratificerede Lissabon-traktat kan adressere de begrænsninger, som den såkaldte Vaxholm-sag medfører.
Det er nu - før Lissabon-traktaten bliver ratificeret - det er muligt at stille krav om for eksempel, at få tilføjet en klausul eller en protokol til traktaten. En klausul, der skal fjerne de begrænsninger af strejkretten, som EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm-sag har medført.
Det mener Europæisk Faglig Sammenslutning, EFS, der er paraplyorganisation for de europæiske fagforbund - en slags Europas LO.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter herhjemme har nedsat et udvalg, der først skal til at analysere EF-domstolens afgørelse. Modsat har EFS nu lagt en række konkrete forslag på bordet, til hvad der skal ændres, for at strejkeretten kan bevares i EU.
Dansk Folkeparti er på vej med et lignende forslag - men det vil Socialdemokraterne ikke stemme for på nuværende tidspunkt. Medvirkende: EFS's juridiske rådgiver, Séverine Picard.
Af Jesper Tynell
Hør mere på:
Strejkeretten på spil (DR Online)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments