Folkebevægelsens Mod EUs Ole Krarup skriver idag:
- Socialdemokraterne har ikke sikret hverken forholdene på arbejdsmarkedet eller elementær offentlig forsyningsvirksomhed som vand, udtaler Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU
Et flertal i EU-parlamentet har i dag givet grønt lys for EUs meget omdiskuterede servicedirektiv med 394 stemmer for og 215 imod. Folkebevægelsen mod EUs medlem af EU-parlamentet Ole Krarup var blandt dem, der stemte imod.
- Direktivet vil åbne op for en uheldig udvikling, som vil gøre det svært for de danske folkevalgte at bestemme samfundsudviklingen og for fagbevægelser at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet, udtaler Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU.
- Socialdemokraterne har ikke fået opfyldt deres oprindelige krav om, at det er værtlandets regler der skal gælde – det såkaldte modtagelseslandsprincip. De fik ikke vendt direktivet om, hvad de nedstemte ændringsforslag om vandforsyning og affaldsbehandling vidner om. De to områder bliver ikke undtaget fra servicedirektivet.
Og selvom man nu formelt kan kræve, at et udenlandsk firma skal overholde værtslandets regler og love for selve arbejdets udførelse, så ligger bevisbyrden hos værtslandets egne myndigheder. Der er ikke noget, som må hindre udenlandske virksomheder i at udføre tjenesteydelsen. Når det gælder virksomheders autorisation, så gælder indre marked regler stadig, siger Ole Krarup og tilføjer:
- Og endeligt er formuleringerne nu så løse i kanten, at fortolkningen i høj grad bliver op til EF-domstolen, som derfor får mere magt. Derfor må man også forvente at mange af servicedirektivets undtagelser står til mulig ophævelse i fremtiden.
udgivet 16. februar 2006 af Folkebevægelsen Mod EU
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments