Selvcensur eller uvidenhed ?

Den 9. februar 2006 blev Greenpeace dømt til at betale Kr. 50.000,- i bøde, fordi medlemmer af Greenpeace i oktober 2003 aktionerede imod gensplejsning af svin gensplejsede svinefoder på Axelborg.

Nu har jeg ikke adgang til Jyllands-Posten, men ved at søge på deres hjemmeside fandt jeg frem til et Ritzau telegram, men hvis det er alt hvad JP har skrevet. Ja så er det magert. 66 ord og ialt 376 tegn om det, der også i 2006 burde være lovlige politiske ytringer .

Greenpeace blev nemlig dømt efter de skærpede anti-terrorlove fra 2002. Organisationen Greenpeace blev dømt kollektivt fordi de aktionerende var medlemmer af Greenpeace.

Jeg er klar over, at dette skete under Muhammed-krisen. Men det er for mig bekymrende, at journalister ikke har taget dette emne op. Især hvis det får lov at stå uimodsagt, så bliver det gældende lov i Danmark fremover. I sig selv vil selve risikoen for høje bøder ved brug af civil ulydighed medføre nøjagtig det som var argumentet for at offenliggøre Muhammed-tegningerne. Nemlig selvcensur.

Men hvor er JPs forargelse henne i denne sammenhæng ?

Hvorfor kan jeg på lederplads d. 14. februar i Berlingske Tidende se et blindt forsvar for dette kollektive ansvar i forbindelse med det, der før 2002 var lovlige politiske ytringer ?

Noget som fik Greenpeace på banen den 17. februar i et læserbrev i Berlingske:

Berlingske for fuld automatpilot
Ih, hvor de godter sig i Pilestræde over, at miljøorganisationen Greenpeace har fået et ordentligt slag over næsen med terrorpakke-dommen mod organisationen. Jublen på Berlingske Tidende over dommen mod Greenpeace forekommer dog både letkøbt og uigennemtænkt. Det var ret beset forventeligt, at Berlingske ville bakke op om en konservativ justitsminister, som har svært ved at bortforklare, at hun fra Folketingets talerstol bedyrede, at alle lovændringerne i terrorpakken sigtede på at stække international terrorisme. Nu ved vi, at civilsamfundet var første offer, og vi venter stadig på domfældelse af egentlige terrorister.

Lederskribenten 14. februar viger også uden om den principielle diskussion om den positive rolle, som fredelig og ansvarlig civil ulydighed har haft historisk, og som der fortsat bør være plads til i et åbent og levende demokrati. Men det er naturligvis lettere at sætte automatpiloten på og forsøge at score nogle billige point.

Sagen er, at loven også kan ramme andre typer organisationer og foreninger, herunder brancheorganisationer, f.eks. landbrug og fiskeri, hvis medlemmer nogle gange aktionerer ulovligt med slet skjult støtte fra erhvervenes topfolk.

Argumentet om, at fagforeninger allerede kan straffes kollektivt, holder desuden ikke, da der her er tale om et bodssystem aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Nu kan fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer straffes dobbelt både via bodssystem og straffelov.

Greenpeace har fuld tillid til, at Folketinget vil se alvorligt på sagen på grund af de uforudsete, vidtrækkende konsekvenser for civilsamfundet.
Mads Christensen
Kampagnechef
Greenpeace Norden

I det hele taget glimrer den kritiske journalist ved sin fravær i sager om anti-terrorlovgivning.

Ingen journalister stillede kritiske spørgsmål til Lene Espersens beroligende udtalelser om, at kritikken af at overflytte 160 mænd fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til PET havde medført ændringer. Ingen journalister på TV spurgte til, hvad der konkret var ændret i forhold fra Justitsministeriets arbejdsgruppes 49 forslag i november 2005. Hvilket ville have været nok så relevant.

Ingen journalister har heller ikke fulgt op på det klare brud på løftet om, at indholdet af email og sms ikke skulle logges. Sander fejlinformerer Folketinget om sms og mail (13. januar 2006) På trods af løftet om, at indhold af email og sms ikke skal logges. Så bliver det alligevel gjort via tekniske krav. Dette skete i lyset af Helge Sanders citatfup, men alligevel burde ihvertfald andre medier end Computerworld.dk have fanget dette brud på løftet om friholdelse.

Et andet eksempel er senest, at Politiet endnu engang har fået fjernet udtalelser fra Foreningen oprør fra en hjemmeside, som Enhedslisten har oprettet. Det bliver nærmest bare videregivet som en art rutine nyhed. Denne problemstilling involverer også grænsen for ytringsfrihed og spørgsmålet, om hvem der er terrorister eller ej. Læs mere om Foreningen oprør her på siden.

I det hele taget synes jeg, at rækkevidden af journalisternes virkefelt er blevet indskrænket til hvad der lige er oppe i medierne pt. Det er som om at flertallet af journalisterne går med skyklapper på og kun kan fokusere på de emner, som spindoktorer lægger lige foran næsen på dem.

Er dette en form for selvcensur fra journalisternes side af eller skal grunden findes i uvidenhed ? Eller skal årsagen simpelthen findes i manglen på tid ?

Læs mere på Greenpeaces hjemmeside om dommen
når nu medierne ikke vil....

Spred Glæde...trods alt :/