Radio VLR i Vejle fortæller idag at:
Kommunalreformen samler mere magt i Folketinget, selvom oplægget fra regeringen var det stik modsatte - nemlig at decentralisere magten.
Det mener Niels Højberg, der er administrerende direktør og dermed en slags "over-tovholder" i Region Syddanmark.
"Strukturreformen er helt oplagt et centraliserings-projekt. Der er ingen tvivl om, at staten ønsker at styre både kommuner og regioner langt strammere end hidtil. Der er mindre råderum for at træffe lokale beslutninger og fastlægge et lokalt serviceniveau. Folketinget ønsker, at danskerne skal have det samme niveau, uanset hvor de bor. Dét giver os mindre råderum. - Og det er en hæmsko i forhold til at opfinde lokale løsninger", siger han.
Kilde : Radio VLR (Vejle Lokal Radio) (10. oktober 2005)
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments