You are here

Regeringen bøjer nakken for EU: Lov om B-overenskomst på vej

Regeringen vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag, der reelt vil forbyde dansk fagbevægelse at konflikte for virksomhedsoverenskomster og lokale og regionale aftaler med udenlandske arbejdsgivere. Forbuddet skal håndhæves af Arbejdsretten.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som allerede er offentliggjort - i rapporten fra det regeringsudvalg, der skulle afdække de danske konsekvenser af EUs Vaxholm-dom. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har bebudet, at han vil fremsætte lovforslaget i Folketinget efter sommerferien.

Vaxholm-dommen fastslog, at faglige organisationer - i det konkrete tilfælde Sveriges bygningsarbejderforbund - ikke kan konflikte for krav, der går ud over minimumsbestemmelserne i EUs udstationeringsdirektiv. Og her står der kun noget om mindsteløn, ikke noget om at de udstationerede virksomheder skal betale løn efter overenskomsten.

– Sagen i Sverige har givet anledning til mytedannelse og spekulationer, men udvalget har med en god og praktisk løsning sikret, at social dumping fortsat kan bekæmpes med konfliktvåbenet, siger Claus Hjort Frederiksen.

Lov om B-overenskomst på vej (Arbejderen.dk)

Via
[Modkraft.dk]