You are here

Polen har ret: 3-4 store lande styrer unionen med EU-grundloven

Ditte Staun fra Folkebevægelsen Mod EU skriver idag:

Folkebevægelsen har gjort opmærksom på det siden i over tre år. EUs nye stemmeregler vil styrke de stores dominans, udtaler Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.

Polens regering ledt af Lech og Jaroslaw Kaczynsky har præsenteret en redegørelse ved mødet i Luxembourg for EUs udenrigsministre. Redegørelsen handler om stemmereglerne i EU-grundloven, som søges gennemført i den næste EU-traktat. Den konstaterer, at over 20 EU-lande kan se frem til at blive domineret af tre-fire store. ”For at blokere uønskede lovforslag i EU vil det være nok, hvis blot tre eller fire af de største EU-lande går sammen med et ekstra land, uanset størrelse”, hedder det i det polske indlæg i debatten.

- Problemet er det såkaldte ”dobbelt flertal”, der lyder demokratisk, men er det modsatte. Det betyder, at når Ministerrådet behandler et flertal, skal der ikke kun være et flertal i rådet. Flertallet skal også have en samlet befolkningsmasse bag sig, der udgør et flertal af EU samlede befolkningsmasse, udtaler Ditte Staun, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

- Men regler siger ikke noget om, at flertallet i befolkningerne skal være enige. I EUs største land, Tyskland, tør de ledende politikere ikke engang spørge befolkningen om EU-grundloven kan accepteres. Reglerne handler ikke om demokrati, men om mere magt til de store lande, som dermed kan blokere beslutninger og dermed styre udviklingen i den fremtidige EU-stat.

Fundet her:
- Polen har ret: 3-4 store lande styrer unionen med EU-grundloven
--//-- slut ...

Hvert land - én stemme i ministerrådet !

Se det ville være demokratisk og enkelt.

Men det vil de store lande ikke gå med til. Det vil Danmark helt sikkert heller ikke. Hvorfor ? Det vil give Danmark mere indflydelse end vi er berettiget til ! Ergo arbejder ingen danske Ja-politikere ikke for maksimal dansk indflydelse i EU, men minimal indflydelse. Dette er sandheden - alt andet er spin og propaganda fra ja-sidens side af.

Spred Glæde...trods alt :/

FlemmingLeer
denmarkonline.dk

Technorati Tags: , , , ,