You are here

Strid om fortolkning af 300-timers reglen fortsætter

DR P1 Orientering d. 31. august 2007:

Arbejdsdirektoratet fastholder at kommunerne er forpligtet til at standse udbetalingen af kontanthjælp efter den såkaldte 300-timers-regel. Også i familier, hvor den ene ægtefæller er i arbejde. Og det til trods for, at 3 jurister de senere dage har kaldt den udlægning af loven for ulovlig.

Kommunerne skal standse udbetalingen af kontanthjælp efter den såkaldte 300-timers-regel - også til familier, hvor det ene af forældrene allerede er i arbejde.

Den fortolkning af loven, fastholder Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet - efter 3 jurister her i Orientering de senere dage har understreget, at den lov som Folketinget har vedtaget kun gælder ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp.

I striden om, hvem kommunerne så nu skal lytte til tilføjer professor i offentlig ret, Claus Haagen Jensen at Arbejdsdirektoratets fortolkning af den såkaldte 300-timers-regel er så indlysende forkert at kommunerne ikke bare kan - men ligefrem har pligt til - se stort på direktoratets vejledning og i stedet tage lovens ord helt bogstavelig.

Men hvis det sker - mener Arbejdsdirektoratet - det med loven i hånd kan smække kassen i overfor kommunerne. Og det gør indtryk.

Medvirkende: Professor i offentlig ret, Claus Haagen Jensen, kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Kirsten Brix Pedersen, afdelingsleder i Viborg Kommunes jobcenter, Bent Sigaard, lektor i socialret Nina von Hielmcrone, lektor i forvaltningsret Sten Bønsing og professor i socialret, Kirsten Ketcher.

Af Jesper Tynell

Hør mere på DR Online:

Strid om fortolkning af 300-timers reglen fortsætter