DR P1 Orientering d. 29. januar 2007:
Hvis Politiets Efterretningstjeneste ligger inde med oplysninger om, at en person for 30 år siden gik til en bestemt demonstration eller overværede et foredrag, så skal det slettes. Det kræver en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i hånden har socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft nu fået lov til at se en del af tjenestes informationer om hende.
Som stort set alle andre fik hun i første omgang "nej" til at se, hvad tjenesten har skrevet ned om hendes virke som folketingsmedlem og aktiv på ventrefløjen.
Men efter hun gjorde PET opmærksom på dommen, er hun nu inviteret til et møde, hvor hun får lov at se de oplysninger om hende, som forskerne fra DIIS også har haft adgang til i forbindelse den såkaldte koldkrigs-redegørelse, der blev offentliggjordt sidste år.
Orientering har talt med socialrådgiver og forfatter, Hanne Reintoft, der forklarer, hvorfor også hun vil se de oplysninger, Politiets Efterretningstjeneste skrevet ned om hende. I øvrigt medvirker jurist ved Institut for Menneskerettigheder, Christoffer Badse.
Af Jesper Tynell
Hør mere på DR Online:
Menneskerettighedsdomstol kræver PET-arkiver slettet
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments