You are here

Hver tredje: Klimaproblemer er naturskabte

Selvom FN utvetydigt har meldt ud, at den globale opvarmning hovedsagelig er menneskeskabt, mener mange danskere, at klimaændringen overvejende er et naturligt fænomen. Så er de galt afmarcherede, siger klimadebattøren Bjørn Lomborg. Pressen er med til at så uberettiget tvivl, mener Greenpeace.

Hver tredje: Klimaproblemer er naturskabte (Berlingske.dk) (30. april 2008)

Eller også er de ikke galt afmarcheret. Når FNs klimapanel (IPCC) disker op med prognoser, som fremskriver klimaudviklingen frem til år 2100 er det kun berettiget at tilgå klimadebatten med en kritisk og mere realistisk tilgang. Når man propper lort ind i en computer og lader den tygge på det, så kommer der lort ud af den igen. Simpelt, men sandt.

Kommentarer

"Eller også er de ikke galt afmarcheret. Når FNs klimapanel (IPCC) disker op med prognoser, som fremskriver klimaudviklingen frem til år 2100 er det kun berettiget at tilgå klimadebatten med en kritisk og mere realistisk tilgang. Når man propper lort ind i en computer og lader den tygge på det, så kommer der lort ud af den igen. Simpelt, men sandt.."

Ovenstående er ikke andet end flade og indholdsløse floskler uden skyggen af substans. Prøv banalitetstesten.

Udover udsagnets banalitet indeholder det en grov misforståelse. IPSS laver ikke prognoser og fremskrivninger, men scenarier. Det betyder at IPCC opstiller et række forudsætninger på grundlag af hvilke de kan fremskrive en udvikling ved hjælp af computerbaserede modeller. Virkeligheden er imidlertid meget mere kompliceret og indeholder langt flere variable end modellerne. Modellerne tjener således til at pege på mulige tendenser i udviklingen under bestemte forudsætninger. Ved at variere på forudsætningerne kan man få et grundlag på forståelse af hvad der vil ske som følge af vores beslutninger (f.eks. business as usual versus udfasning af fossile brændstoffer). Men IPCC kender ikke de faktiske forudsætninger dels fordi de er langt mere komplekse end modellerne, dels fordi de afhænger af hvilke politiske/økonomiske/teknologiske beslutninger vi vil tage - som ændrer forudsætningerne.

En anden grund til at IPCC ikke laver prognoser er at det under alle omstændigheder ikke er muligt at fremskrive udviklingen af et kaotisk system. Specielt er det vanskeligt at håndtere feed back mekanismer (positive og negative). Hvad scenarierne viser er at hvis CO2 udledningen vokser vil temperaturen ligeledes med stor sandsynlighed vokse (i overensstemmelse med etablerede fysiske love og indtil videre i overensstemmelse med observationerne) hvilket igen øger risikoen for en kaotisk og uforudsigelig udvikling af feed back mekanismer. IPCC's modeller handler således meget mere om risici end om faktiske beskrivelser af fremtiden.

Har man ikke forstået det er det selvfølgelig meget nemmere at angribe IPCC's rapporter, ikke mindst hvis man har et godt lager af floskler til rådighed.

Risikovurdering er imidlertid hvad vi har brug for. Langt de fleste beslutninger tages ikke på basis af "beviser" for hvad der vil ske i en given situation, men på basis af risikovurderinger af hvad der kan ske (man kan principielt ikke bevise noget som helst om hvad der vil ske i fremtiden). Det er et grundvilkår, hvad der vil ske i fremtiden er altid en speget affære, alligevel handler vi. At læne sig tilbage og sige, at da vi ikke ved hvad der vil ske kan vi lige så godt lade være at gøre noget, er en dårlig overlevelsesstrategi. Situationen svarer lidt til de overvejelser man måtte have i forbindelse med overhaling i tæt tåge (= business as usual). Man kan ikke bevise at det vil føre til sammenstød, men man forstår at man øger risikoen for sammenstød (=klimakollaps). Men i klimadebatten siger skeptikerne altid at de vil have beviser. Vel, beviser kan man først få når der er for sent, man kan jo ikke take Jorden ind i et laboratorium og efterprøve de forskellige scenarier.

Det gælder ikke mindst i politik at beslutninger baseres på risikovurderinger, også for politikere som kun er interesseret i en kort tidshorisont. De vil give fanden i klimarisikoen fordi det er jo noget som vil ske en gang ude i fremtiden mener de. De gider derfor ikke engang sætte sig ind i sagerne, men søger selektivt oplysninger som bekræfter deres holdning, at her skal ikke handles. Der er masser af den slags oplysninger at finde på nettet, grundlæggende inspireret af den amerikanske olieindustri som financierer såkaldte tænketanke der har taget på sig at så tvivl om den videnskabelige koncensus om klimarisikoen. For dem (personligt) er risikoen ved at gå forrest i et brud med det eksisterende (dvs det på fossilt brændstof baserede industrielle system) større end at fastholde "business as usual". Så det gør de. Fejt og opportunistisk. En vidende og informeret befolkning vil smide dem på porten. Det ved de. Så de gør hvad de kan for at manipulere og misinformere samme befolkning

FlemmingLeer skulle måske undlade at stille sig til rådighed for den slags og i stedet bruge sin blog til at stimulere en dabat baseret på viden og overvejelse.

Mvh Søren

Hvad enten du vil kalde IPCCs prognoser for prognoser eller scenarier, så er resultatet det samme.

Det er computermodeller, som i begge tilfælde beregnes ud fra opstillede forudsætninger. Når man begiver sig i spådomme om, hvordan verdenen vil se ud om 92 år så står jeg altså af.

"Det er svært at spå, især om fremtiden" siger et ordsprog og det gør sig stærkt gældende på spørgsmålet om klimaændringer er menneskeskabte eller ej. Som jeg skriver får man kun lort ud af den computer, hvis man propper lort ind i den. Bare fordi en computer har fordøjet visse data og kommer op med sandsynlighedsberegninger om eksemplvis havstigninger, så er der absolut ikke nogen grund til at man skal holde op med at tænke selv.

Jeg går ind for, at vi som menneskehed skal begynde at benytte flere vedvarende energiformer til at dække vort glubske energibehov. Der gør jeg ud fra den betragtning, at jeg mener at vi står over for en større udfordring af udtørrende oliekilder end den måske menneskeskabte globale opvarmning. Men jeg går ikke ind for, at denne overgang sker på et grundlag, som snarere har karakter af religion end videnskab.

Hvem ved, måske er solteorien om jordens klimaudsving mere korrekt end alle IPCCs klimaforskere egentlig har lyst til at indse ?

Du misforstår helt Sørens pointe, at selvom comuter modeller ikke er nøjagtige er det, det bedste grundlag for vores beslutninger vi har. I det fleste større industrier bruges computermodeller hele tiden selvom alle ved at de aldrig kan blive helt præcise. Denne unøjagtighed kompeseres ved hjælp af empiri (forsøg eller erfaring) og via sikkerhedsfaktorer (f.eks. stærkere konstruktioner end nødvendigt i følge beregninger). På samme måde bør man når det gælder klimaet benytte sig af den viden man har og så tillægge en sikkerhedsmagian. Det har intet at gøre med religion, men derimod sund fornuft!

Mht. lort, så er det "lort" man propper ind i computerne alt den viden man har om jordens klima, herunder temperatur og atmosfære sammesatning mere end 100000 år tilbage! Personligt har jeg meget respekt for en model der passer til hele denne tidsserie...