You are here

Grønland som krigsdeltager!

denmarkonline.dk har modtaget følgende den 6. februar 2008:

Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg skrev:

Selv om der nu sættes spørgsmålstegn ved danske soldaters brug af radar som kan medføre øget kræftrisiko, forties igen oplysninger om den enhed, der arbejder sammen med Thule-radaren, nemlig en satellitkontrolenhed, og som udgør en global trusel mod mennesker.

Herfra hentes billeder ud fra satellitter så man kan angribe militære mål så præcist som muligt som det skete i Irakkrigen. Satellitstyrede bomber, overblik over slagmarken og kommandoer har været styret af Grønlandsinstallationen som rækker 4.500 km ud i rummet. Også i Afghanistankrigen kan den bruges.

Og selv om Danmark har erklæret sit territorium for atomvåbenfrit område har satellitenheden forbindelse med  de atombærende Trident-ubåde, ligesom regeringens vægring ved at opfylde Thulearbejdernes krav om en undersøgelse af kræfttilfælde viser det manglende mod til at fortælle den danske befolkning om sandheden med atomvåben på Grønland.

Væk er den idylliske beretning om det tidligere kongepars kaffemix-besøg på Grønland. Trommedansen er afløst af deltagelse i missilskjoldet. Og befolkningen holdes igen i uvidenhed.