I anledning af Århus kommunes uhyggelige spareforslag vedr. den offentlige sociale sektor serveret for nyligt i 'sparekatalog 2006'.
ET ORDENTLIGT RYK I NØDBREMSEN!!!
Velkommen til den barske virkelighed, der truer os alle via en rigid nedskæring på et felt, der umuligt lader sig nedskære yderligere! Jeg er følelsesmæssigt berørt og nervøs ved mine børns og egen fremtid som borger i Århus kommune. Alle berøres væsentligt med det såkaldte ’spare-KATALOG’; et excentrisk spareforslag, der tydeliggør, hvor stort gabet mellem politik og det levede liv kan være. Jeg troede, det var almen viden, at den sektor, der vedrører pasning og udvikling af børn, unge og ældre, allerede er ramt af pinagtigt minimale budgetter, nedskæringer og dermed ringe grobund for overskud til vigtig, ideologisk tænkning. Der er blevet drevet rovdrift på den offentlige socialsektor via besparelser gennem en årrække. Det burde være basisviden, at besparelser ikke fremmer udvikling. Pædagoger og lærere skal dagligt mobilisere overskud til vores elskede børn, og de forventes at stimulere dem, udvikle dem, undervise dem og bidrager dermed til udvikling af Danmarks væsentligste kapacitetsbank: BØRNENE. Hovedrystende konstaterer jeg, at meget få politikere besidder fundamental indsigt i, at børn ikke vokser op og bliver kompetente borgere uden omsorg, stimuli, tydelige og interesserede rollemodeller, tid til nærværende undervisning og omsorg for den enkelte. Disse betydningsbærende elementer trues direkte ved besparelser og vil få alvorlige reaktioner på sigt. Det fordrer ordentlige normeringer at gøre et dybfølt pædagogisk stykke arbejde. Det fordrer økonomisk opbakning og positiv opmærksomhed fra politisk side. Lærer- og pædagogarbejdet er centrale embeder set i større national udviklingssammenhæng, og det er et usædvanligt uselvisk arbejde, der ydes dér. Det er ikke på de territorier, vi møder karrierefokuserede, højtbetalte mennesker! Der arbejdes dagligt for at gøre noget godt for dig og mig via vores børn. Det er livsnødvendigt og påtrængende nødvendigt at satse på vækst via økonomisk anerkendelse dér. - At nedskære de i forvejen beskedne vilkår, virker som et hånligt grin op i ansigtet på alle involverede. Paradoksalt læser jeg parallelt med dette spareforslag i dagspressen om opsving, økonomisk vækst, friværdi, huspriser i millionklassen, forbrugsfest; alt sammen muliggjort via regeringens skattestop. Jeg konstaterer tørt, at det er usædvanligt dyrtkøbte goder, vi omgås, når velfærden og det enkelte lille menneskes udvikling og gode liv nu trues.