Flygtningenævnet = politisk domstol og håndvask

denmarkonline.dk har modtaget følgende via email:

Støttekredsen for flygtninge i Fare skriver idag: 

Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, siger regeringen.

Flygtningenævnet er et "politisk" domstolslignende organ, siger vi, og det vil vi her begrunde, hvorfor.:

Flygtningenævnet:

Tre politiske faktorer er bestemmende for flygtningenævnets afgørelser:

1. Folketingsflertallet, 2. Flygtningenævnets sammensætning, 3. Sagsproceduren

1. Folketingsflertallets indvirkning på Flygtningenævnets afgørelser:

Flygtningenævnets afgørelser tager udgangspunkt i bestemmelserne i udlændingeloven, og udlændingeloven er bestemt af et flertal på Christiansborg. Et konkret eksempel på hvordan lovændringer spiller ind på flygtningenævnets afgørelser: Regeringen afskaffede sammen med Dansk Folkeparti "de facto asyl".

"De facto asyl" omfattede flygtninge, som Flygtningenævnet skønnede ikke var dækket af FNs konventioner, men de facto i risiko i deres hjemland, eksempelvis grundet krig eller risiko for at blive udsat for blodhævn i hjemlandet. Disse flygtninge blev med regeringens afskaffelse af "forfulgt de facto" afskåret fra at få asyl.

Det samme gælder etnisk forfulgte, om end etnisk forfulgte er omfattet af FNs flygtningekonventioner. Flygtningekonventionen har sin baggrund i folkeforfølgelserne under anden verdenskrig og for at forebygge gentagelser: De europæiske staters jagt på jødiske flygtninge og fordrevne, blev i høj grad medvirkende til folkedrabene.

Flygtningenævnets medlemmer har reelt mulighed for at sige: "Skal vi dømme efter den danske lov kommer vi i konflikt med internationale konventioner og vores moralske forpligtigelser over for menneskeheden, vi indstiller derfor til Folketinget at tilpasse den danske lov til konventionerne". Det siger flygtningenævnet imidlertid ikke, og ser vi på flygtningenævnets sammensætning, vil det næppe heller ske.

2. Flygtningenævnets sammensætning:

- Dommere udpeget af domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen er under justitsministeriet.

- Repræsentanter udpeget af udvisningsministeriet (også kaldet ministeriet for flygtninge)

- Repræsentanter udpeget af advokatrådet.

3. Sagsprocessen i Flygtningenævnet.

Når Udlændingestyrelsen har givet en asylsøger afslag på asyl, indklages afslaget automatisk til flygtningenævnet. (Dog kun, når asylsøgeren ikke er omfattet af de retningslinier, der er udarbejdet for at behandle en asylansøgning som "åbenbart grundløs". Det er altså ikke alle asylsøgere, der får mulighed for at indklage et afslag til Flygtningenævnet. Lekture om dette følger en anden dag).

Inden Flygtningenævnet træffer afgørelse, fremstilles asylsøgeren for Flygtningenævnet.

Nævnspanelet asylsøgeren fremstilles for, og som skal træffe afgørelsen, består af 3 personer: en dommer, en repræsentant for udvisningsministeriet, og en repræsentant udpeget af advokatrådet.

Til stede er også en tolk, der oftest ikke taler asylsøgerens sprog. Er asylsøgeren f.eks fra et fransktalende land (de tidligere franske kolonier) bruges italiensk tolk , taler asylsøgeren serbokroatisk taler tolken tjekkisk eller polsk o.s.v.

I nævnsmødet (ikke at forveksle med selve nævnspanelet) deltager fra Udlændingestyrelsen også en repræsentant, der over for nævnet skal forsvare udlændingestyrelsens afslag, og altså dermed fungerer som anklager imod asylsøgeren, idet styrelsen med sit afslag jo har påstået at asylsøgeren uberettiget er rejst ind i Danmark og har søgt asyl. Udlændingestyrelsen er et organ under udvisningsministeriet.

Er vi flinke, og siger at både panelets dommer og repræsentanten udpeget af advokatråd er neutrale, deltager i Nævnsmødet to myndighedspersoner, der repræsenterer den siddende regerings politik: Repræsentanten udpeget af ministeriet og repræsentanten, der skal forsvare Udlændingestyrelsens tidligere afslag på asyl.

For asylsøgeren deltager en beskikket advokat, men med begrænsede beføjelser. I loven hedder det sig at asylsøgeren i Flygtningenævnet får lov til at fremlægge sin sag, men virkeligheden er en anden.

Under nævnsmøderne bliver asylsøgerne haglet igennem af dommerpanelet. Det er bl.a. derfor at især torturofre har ringest mulighed for at opnå asyl. De færreste torturofre kan kapere en masse spørgsmål på en gang eller holde tankerne på plads. Det hele bliver til et stort sammensurium af billeder fra fortiden, og lugte og råb og skrig inde i hovedet, og med deraf følgende lige så rodede svar på spørgsmål om datoer for det ene og det andet. Det er de uhyggelige begivenheder og overgreb, og ikke datoerne eller rækkefølgen af dem, der fylder den tortureredes hoved og sanser.

Mod de to politiske repræsentanter står asylsøgeren yderligere og skal igennem en tolk, der ikke taler asylsøgerens sprog, forstå og besvare nævnets spørgsmål , og med en forsvarsadvokat, der ikke må gå ind og støtte asylsøgeren under selve afhøringen.

Nævnspanelet behøver ikke at være enige for at træffe afgørelse. Afgørelsen kan træffes ved flertalsbeslutning, altså enighed mellem 2 ud af de 3 i panelet.

Såfremt Nævnet skønner, at en asylsøger psykisk er for dårlig til at modtage afslaget på selve nævnsmødet, fortæller nævnet ikke udfaldet på selve mødet. Asylsøgeren får så at vide, at nævnet endnu ikke er i stand til at træffe afgørelse, og afslaget bliver så sendt til asylsøgeren med posten.

At Nævnet skønner en asylsøger psykisk er så dårlig, så pågældende ikke kan tåle at modtage afslaget på selve Nævnsmødet, afholder dog ikke nævnet fra at skrive i afgørelsen: "Selvom pågældende har været udsat for tortur i sit hjemland, skønner vi ikke, at dette kan give anledning til en så stærk frygt, at den kan begrunde asyl"

Sagsprocessen i Udlændingestyrelsen:

Den beskikkede advokat for asylsøgeren er yderligere først kommet ind i processen, når løbet så at sige er kørt, nemlig efter at sagen har været behandlet i udlændingestyrelsen, og udlændingestyrelsen har givet asylsøgeren første afslag.

Udlændingestyrelsen er en afdeling under ministeriet, og hedder sig at være første led i behandlingen af en asylansøgning. Men første led er faktisk rigspolitiet. Rigspolitiet skriver i sine rapporter kun overfladisk om asylmotiv, ofte er der fejl. Som det ene har Rigspolitiet, og lovbestemt af folketingets flertal, og dermed politisk besluttet, til opgave at forsøge at holde flygtninge ude af Danmark.

Som det andet og følge her af er Rigspolitiets opgave først og fremmest at forsøge at afdække flugtruten med henblik på at lukke af for andre flygtninge.

Som det tredje har mange asylsøgere en indbygget frygt for politiet, fordi de kommer fra lande, hvor politiet automatisk udøver tortur. Det sker derfor faktisk, og ikke sjældent, at en asylsøger ikke tør fortælle om sine problemer med politiet i hjemlandet til politiet i Danmark. Måske med god grund. Politiets efterretningstjenester udveksler oplysninger, også med efterretningstjenester i torturudøvende lande. Politiet bør og skal ikke gå ind i asylmotiv. Alligevel tager både Udlændingestyrelsen og også Flygtningenævnet udgangspunkt i politiets ufuldstændige notater netop om asylmotivet. Politiet er derfor reelt første led i behandlingen af asylansøgningen.

Regeringen kalder Flygtningenævnet for et uafhængigt politisk domstolslignende ankeorgan. Men i så fald skulle flygtningenævnet være at sidestille med Landsretten og Udlændingestyrelsen med byretten. Men i udlændingestyrelsen foregår altså en afhøringsproces, hvor asylsøgeren er uden en beskikket advokat til at garantere asylsøgeren en nogenlunde retssikkerhed, som ved en normal første behandling i en byretsinstans. Det er ikke dommere, men udlændingestyrelsens jurister, der træffer afgørelse.

Sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen er uddannede jurister. Jurister, der er ansat til at forsvare folketingsflertallets interesser. De har fra ministerens embedsmænd højere oppe i hierakiet fået udstukket et fast regelsæt af begrundelser, der bruges til at give afslag på asyl over en kam. Der er ikke tale om en individuel stillingtagen. Et konkret eksempel: da Bertel Haarder blev flygtningeminister i sin tid, indførte han at straf som følge af desertering fra hæren ikke længere skulle kunne give anledning til asyl med mindre asylsøgeren iflg. hjemlandets "love" ville blive udsat for tortur eller dødsstraf. Denne ændring blev en katastrofe for irakiske asylsøgere, der var deserteret fra hæren i Saddams Irak.

Det blev en katastrofe, fordi i Iraks officielle love stod intet om tortur i fængslerne eller om dødsstraf for desertering. Og selvom det var velkendt at lovene var pro forma og virkeligheden i Irak en anden, så begyndte Udlændingestyrelsen at afvise irakiske flygtninge deserteret fra hæren, med begrundelsen "iflg. irakisk lov giver desertering fra hæren 3 mdrs. fængsel, hvilket ikke er en uforholdsmæssig hård straf". I Saddams Irak var det forbundet med dødsstraf blot at søge asyl i et andet land, eller være under mistanke for at have gjort det.

Juristerne i udlændingestyrelsen har som andre muligheden for at protestere, men næppe hvis de vil gøre karriere inden for et ministerium, eller måske har drømme om en gang at blive dommer. Hvor mange døre står åbne for fremtidens karriere i det offentlige, hvis man som ansat siger "det her strider imod min moral, jeg kan ikke udføre arbejdet".

Og sådan er ringen sluttet. Politisk uafhængigt er hverken flygtningenævn eller udlændingestyrelse. Det er politiske domstole, der under dæknavnet "domstolslignende organ" afgør flygtninges liv i dagens Danmark - og ikke et politisk uafhængigt domstolssystem.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Støttekredsen for Flygtninge i fare

Modtaget via email nyhedsbrev af 31. marts 2007