You are here

Familiesammenføringsregler rammer ikke velstillede

DR P1 Orientering d. 4. juni 2007:

Mellem en kvart og en halv million danskere danskere behøver slet ikke at bekymre sig om de skrappe familiesammenføringsregler. De gælder nemlig ikke for dem, der tjener nok eller har det rette job.

Men regeringen har tilsyneladende ikke selv opdaget lempelsen.

Hvis du tjener over 450.000 kroner om året, - eller hvis du har det rette, typisk højtkvalificerede, job, - så er der stort set frit slag til at finde sig en ægtefælle i udlandet og hente den pågældende her til Danmark.

De skrappe familiesammenføringsregler gælder nemlig ikke for de danskere, der arbejder i erhverv, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft - eller mere præcist, de erhverv, der er omfattet af regeringens såkaldte jobkortordning.

Og da den ordning for nylig blev betragtelig udvidet, ja så har en stor gruppe danskere samtidig fået adgang til let at få familiesammenføring.

Men de lavtuddannede og lavt lønnede, ja de risikerer stadig at måtte flytte fra Danmark, hvis de vil bo sammen med en udenlandsk ægtefælle.

Medvirkende: Jesper Langballe, DF; Henriette Kjær, KF og næstformand i FOA, Mona Strib

Af Astrid Fischer

Hør mere på DR Online:

Familiesammenføringsregler rammer ikke velstillede