EMRK og Udlændingelovens §45 b

Rose Torn, Nuuk skrev den  15. Feb kl. 09:34 på / blog.politiken.dk (Archive.org):

Var online på denne henvisning: blog.politiken.dk/lederpladsen/2008/02/14/retsstaten-tilliden-maa-genoprettes/

TIL NIELS B. LARSENS OG HENRIK CLAUSENS INDLÆG:

Et tænkt eksempel:

Folketinget har vedtaget en færdselslov, der foreskriver, at man max. må køre 30 km/t i nærheden af skoler og daginstitutioner.

Nu vedtager Folketinget så en trafiklov, der foreskriver, at man min. SKAL køre 80 km/t i ovennævnte zoner.

Problem?

Så simpelt er det nemlig!

FØRST LIDT BAGGRUND OG JURIDISK HISTORIE:

Danmark har i 1953 ratificeret  Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fra 1950. Den blev i øvrigt konciperet med FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) som forbillede, og begge pga. ønsket om aldrig igen at give mulighed for 2. Verdenskrigs rædsler.

EMRK er ikke blot ratificeret, men også inkorporeret (dvs. gjort til dansk lov, som gælder på niveau med alle andre love i landet) i 1992.

Ytringsfriheden er også beskyttet af EMRK og dermed dansk lov - udover Grundlovens noget vage beskyttelse heraf. (EMRK, artikel 10.)

Fortolkningen af reglerne i EMRK er overladt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD / domstolen), hvor nogle af Europas dygtigste jurister sidder. Hvert medlemslands regering (- medlem af Europarådet, som er det “parlament”, der har forfattet og vedtaget erklæringen og nøje følger dommenes efterlevelse) udpeger 3 kandidater til EMD.

EMD fortolker EMRKs artikler ud fra domstolens tidligere praksis, men i høj grad også i lyset af “present-day conditions”. Domspraksis viser faktisk en temmelig dynamisk tilgang til de sager, der bliver forelagt, og EMD har behandlet mange sager om trusler mod staternes sikkerhed gennem årene. Terrortrusler er jo ikke noget nyt fænomen og f.eks. England, Tyrkiet og Spanien har haft sine problemer med henholdsvis IRA, PKK og ETA.

Imidlertid har domstolen GANG PÅ GANG fastslået, at der også for terrormistænkte gælder nogle retssikkerhedsprincipper.

Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke kan udvise terrorister fra sit territorium, men blot at der skal være en ordentlig procedure forud for sådan et indgreb.

Dette vil i praksis sige, at man ikke kan hemmeligholde alle oplysninger for den “anklagede”, men EMD accepterer dog, at man jo selvfølgelig heller ikke blot kan udlevere dem. Derfor er der stillet det minimumskrav, at der beskikkes en særlig sikkerhedsgodkendt advokat, der kan få adgang til (i hvert fald en del af) oplysningerne og kan varetage den mistænktes rettigheder.

DEN DANSKE RETSTILSTAND:

Udlændingelovens § 45b giver ikke mulighed for en sådan ordning, idet oplysningerne i PETs sikkerhedsvurdering generelt betragtes som værende SÅ hemmelige, at end ikke udlændingens advokat eller sågar en dommer ved en dansk domstol må se dem. Faktisk er det hele så hemmeligt, at man ikke en gang kan få oplyst, i hvor mange sager bestemmelsen er blevet anvendt. Det er udelukkende Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der har adgang til den oplysning.

Efter den nuværende bestemmelse (§ 45b) foregår det således, at PET notificerer justitsministeren om en udlændings farlighed. Justitsministeren orienterer herefter integrationsministeren, som så kan pålægge udlændingemyndighederne (Udlændingeservice og Flygtningenævnet) at inddrage vedkommende udlændings opholdstilladelse. Disse to administrative myndigheder, der trods alt har en del ekspertise på udlændingeområdet kan heller ikke få adgang til oplysningerne i sikkerhedsvurderingen, de får stort set leveret et resultat af sagsbehandlingen, de skal så bare udforme afgørelsen. (Dette rejser desuden en del spørgsmål om Flygtningenævnets status som et politisk uafhængigt og domstolslignende organ, men det er en diskussion helt for sig selv.)

Der er ingen mulighed for domstolsprøvelse hverken under den administrative behandling eller efter, at afgørelsen er truffet administrativt.

Kort sagt er proceduren:

“Du skal forlade Danmark!”
“Hvorfor?”
“Fordi du er til fare for statens sikkerhed.”
“Hvorfor tror I det?”
“Det siger vi ikke!”
“Jamen hvordan skal jeg så kunne modbevise det?”
“Det kan du heller ikke - bare ærgerligt, farvel!”

Nu kan man så mene, at den metode er helt i orden, og at den lever op til de krav, vi stiller til vores samfund i forhold til retssikkerhed og retfærdige procedurer. Det er vel en personlig afgørelse, hvilken type samfund man ønsker for sig selv og sine efterkommere….

Personligt får jeg kuldegysninger og kommer til at tænke på Franz Kafkas “Processen”.

Imidlertid kan problemet ikke bare forklejnes til en smagssag, for metoden i udlændingeloven er i strid med en anden lov, nemlig lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorved konventionen blev gjort til dansk lov.

I juraen er det fastlagt, at i det tilfælde, at en nyere lov er i modstrid med en ældre lov, er det den nyeste, der gælder (princippet om Lex Posterior), men det kræver, at den nye lov explicit angiver at ville fravige de ældre bestemmelser, og dette blev der ikke taget stilling til ved gennemførslen af udlændingelovens bestemmelse om administrativ udvisning.

Muligvis et gement stykke lovsjusk, men lovgiver er flere gange - såvel under behandlingen af lovforslaget som efterfølgende - blevet gjort opmærksom på terrorudvisningsbestemmelsens problem, og der er IKKE taget stilling hverken implicit (i udlændingelovens forarbejder, betænkninger el.lign.) eller explicit til bestemmelsens forrang for EMRKs beskyttelse. Således “trumfer” udlændingeloven ikke EMRKs krav, og anvendelse af den ovenfor beskrevne procedure kan få Danmark dømt ved EMD.

Det er der så sikkert også nogle, der er ligeglade med, men rent principielt er det et problem, at man i en retsstat har bestemmelser i konflikt med hinanden, og så bare anvender dem i det omfang, man finder for godt.

Helt overordnet giver det problematiske heri jo sig selv, men på det personlige plan, så tænk igen på eksemplet med færdselsloven. Den ene dag får du en bøde for at køre for langsomt, og den næste dag får du frataget kørekortet for at køre alt alt alt for stærkt…

Ingen kan være tjent med så usikker en retstilstand. Begge bestemmelser kan altså ikke gælde samtidig.

Hvis vi i Danmark virkelig mener, at EMRK ikke er værd at efterleve, bør vi tage konsekvensen (og skammen i forhold til det internationale samfund) og ophæve dens gyldighed på dansk territorium. Vi kan ikke både dække os ind under at være åååh så menneskeretligt korrekte, samtidig med at vi negligerer reglerne.

Endnu værre end en generel usikker retstilstand er det dog at forestille sig, at indgrebet rammer en uskyldig. Og så er det ligegyldigt hvilken slags indgreb, vi taler om, men det aktuelle - udvisning - er et ret alvorligt et af slagsen.

Tænk hvis en nabo er blevet bitter over dit æbletræ, og synes, at det er på tide, at du får en lærestreg.

Han sætter ild til sin egen garage en dag, hvor han ved, at du er alene og går rundt i din baghave, og bagefter oplyser han til politiet, at han så dig luske rundt. Du får ingen oplysninger om, hvem der har set hvad, hvornår eller hvorfra, og du har ingen vidner på, at du var måske allerede var gået i seng på tidspunktet. I øvrigt er der jo også din reservebenzindunk (som du ikke har kunnet finde hele dagen, og som har dine fingeraftryk på håndtaget), der var gemt under en busk i din baghave, men den får du heller ikke noget at vide om. Du står nu til mange års fængsel for brandstiftelse, og der er ingen, der kan hjælpe dig.

Stadig ikke skræmmende?!

Prøv så at forestille dig, at vi ved valgmanipulation, kup eller lignende får en regering, der ikke ser mildt på systemkritikere. Eller at situationen bliver, som mange åbenbart frygter, at “islamister” og “muhammedanere” sidder på regeringsmagten og synes, at de demokratisk anlagte borgere er nogle samfundsomstyrtende umoralske terrorister.

En anden tanke, der trænger sig på, er, om det er rimeligt, at vi i Danmark benytter os af samme hemmelige retspleje, som vi kritiserer i andre lande og sågar går i krig for at bekæmpe.

Dobbeltmoralsk?

Når nu det ER muligt at løse problemet med en ordning med en sikkerhedsgodkendt advokat, har jeg svært ved at forstå, at så mange af mine medborgere blot accepterer den nuværende retstilstand!

Tilføjelse 2012 af flj:
Læs konventionerne her på Institut for Menneskerettigheder:
/ Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Menneskeret.dk) (EMRK) fra 1950.

/ FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (Menneskeret.dk) (1948)