Kronik: Forkert at kriminalisere sexkunderne (prostitution escort)
Kvindeligt Selskab kører iøjeblikket en kampagne imod købesex med brug af ordet luder på en hjemmeside.
Det har fået Erik Bork Journalist og forfatter til at skrive en kronik i dagens udgave af Berlingske Tidende.
"I kronikker, debatter og af forkvinde Hanne Bille på Kvindeligt Selskabs hjemmeside er det ofte fremført, at »langt over halvdelen af alle prostituerede udvikler psykiske sygdomstegn som Post Traumatisk Stress Syndrom«.
Det fremgår sjældent, hvor disse tal kommer fra, og muligvis med god grund. Påstanden er nemlig oftest udsprunget af en undersøgelse bragt i »Feminism and Psychology« vol. 4, 1998, hvor nogle hundrede prostituerede i lande som Sydafrika, Thailand, Tyrkiet, USA og Zambia er blevet spurgt. Kilderne var for en stor dels vedkommende hjemløse, narkomaner eller alkoholmisbrugere, der altså havde mange andre problemer at slås med end prostitution, og som desuden boede i lande, hvor prostitution faktisk er kriminaliseret!"