You are here

Læserbreve

Danmark udviskes!

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kai Dalsgaard, udenrigspolitisk ordfører for De Grønne skriver:

Sådan viste Danmark endnu engang sit anonyme ansigt i FN´s Sikkerhedsråd, da man stemte om en fælles arabisk resolution. Denne ville have fordømt Israelsk massakre på civile palæstinensere i Gaza og opfordret Sikkerhedsrådet til at sørge for, at civilbefolkningen blev beskyttet internationalt og de israelske styrker trukket væk fra Gaza.

USA nedlagde veto, mens 4 medlemmer undlod, nemlig England, Danmark, Japan og Slovakiet. 10 stemte for.

Derfor har det tidligere folketingsmedlem for Venstre Bente Nielsen fuldstændig ret når hun i sin afskedsberetning for FN-forbundet udtaler, at Danmarks renomme har lidt skade p.g.a.det tætte parløb med Bush og at det har indskrænket vore handlemuligheder. Hun udtalte: "Danmarks gennemslagskraft som en af FN´s største støtter og bidragsydere gennem tiderne  - som et lille land der ikke plejer egne interesser - er ikke længere til stede i samme grad som før".

Vi ønsker at regeringen bringer en dokumentation for Danmarks stillingtagen i Sikkerhedsrådet, så man rettelig kan vurdere om Danmark er "en formummet skælm" der skjuler sig bag USAs interesser.

Nyheder:

Kynisme!

denmarkonline.dk har modtaget følgende:

Kai Dalsgaard, udenrigspolitisk ordfører for De Grønne skriver:

Udsigten til en brækket hals og en amerikansk valgbegivenhed krydser hinanden. Tror nogen virkelig at det er en tilfældighed at den irakiske dødsdom over Saddam Hussein kommer netop nu som et indspil i den amerikanske valgkamp? Mere end noget andet viser det, at domstolen er afhængig af Bush-regeringens styring.

Som hovedet af Johannes Døberen i sin tid blev bragt ind på et fad for at blive præsenteret for de ledende personer, så er det nu Saddams hoved der skal bevise for de amerikanske vælgere hvor dygtig præsident Bush er i sin terrorbekæmpelse.
I intet tilfælde drejer det sig om personer. De er kun baggrundsfigurer for en bekræftelse af magtens mænd dengang som nu.

Nyheder:

Fjern aktiverings-fabrikkerne og giv os: VELFÆRD!

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kurt-Emil Ravn, København SV skriver: 

Tunge bistands-klienter blev massefremstillet i ca. 25 års lavkonjukture fra oliekrise-og byggestop i starten af 70érne!
-Og dagpengereglerne blev samtidigt debatteret frem og tilbage på venstre og højrefløjene inde på Cristiansborg!
 
Mange arbejdsløse tog det ene kursus efter det andet for at opgradere sig til et job ude i fremtiden, men faldt for dagpengereglerne, så de røg ud af systemet og ind som bistandsklient!
 
Nu, hvor vi har højkonjukture i Danmark, så vil de fleste arbejdsgivere kun have folk ansat med mindst et års erfarring, for det handler naturligvis om at få så stor en indtægtskilde, som muligt!
 
-Så, trop op tirsdag den 3. oktober inde på Christiansborgs-Slotsplads alle jer, der er på overførelses-indkomster og vær med til at protestere jeres situation sammen med alle de andre og råb højt!!!  C";)
 
kurt.emil @ kabelnettet.dk
(fjern mellemrum for at kontakte Kurt-Emil)

Giv en hånd til: Samfunds-velfærd

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kurt-Emil Ravn, Københavns SV skriver:

Ræk en hånd til de socialbelastede, så de kommer med på arbejdet!
 
Giv de langtidsledige, sort som hvid en hjælpende hånd, ved at:
 
- sende dem på 6 mndr´s Idræthøjskole, ( dem som måtte have lyst),
blandet med samfundsorientering, dansk/matematik med krop -og
bevægelse 
 
- Musik og sang giver også et godt velfærd!
 
- Og her må Socialministeriet oppe sig med finansieringen, som skal bestå
af en pose penge f.eks. kr. 5.000,00 til , hver deltager der har
gennemført 6 mndr´s ophold udover at de skal have fri kost og logi og
returbilletten betalt, skattefrit, samtidigt med, at de modtager deres
dagpenge / kontanthjælp!
 
Og Arbejdsgiverforeningen må så være
med til at byde de friske arbejdskræfter velkommen på alle deres
arbejdspladser, sort som hvid!
 
- På denne måde, kan vi så bygge et nyt samfunds - velfærd vi alle kan være bekendt!

Sider

Subscribe to RSS - Læserbreve