Retssystem for terrormistænkte dømt ude
DR P1 Orientering d. 5. juni 2007:
USA's nye system til retsforfølgelse af internerede terrormistænkte på Guantanamo-basen fik et skud for boven i går, da to militære dommere blankt afviste anklager om krigsforbrydelser mod to af de internerede. Ikke fordi dommerne fandt de to tiltalte uskyldige, men fordi lovgivningen ganske enkelt var ubrugelig.
Nu taler flere sagkyndige i USA om lovsjaskeri, og imens er ønskerne om at få retsforfulgt nogle af de terrormistænkte ved særdomstole blevet sendt på langfart.