Asylaftale debat i Folketinget indlæg af Lars-Emil Johansen d. 23. januar '08

Lars-Emil Johansen indtog talerstolen onsdag den 23. januar '08 i Folketinget ved hasteforespørgelse om asylaftale. Klokken var 14:40: 

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg føler en vis ydmyghed ved at befinde mig her i et fremmed folks parlament, der taler et sprog, der er fremmed for mig - i hvert fald så fremmed, at det somme tider kan være lidt svært at høre, om der er tale om bredt flertal, eller om der er tale om vredt flertal.

Jeg er ganske vist lovligt valgt på grund af en i andre sammenhænge højt besunget grundlov, med at samme frihedsrettigheder som alle andre mennesker, der bor i de lande, som denne grundlov gælder. Men alligevel føler jeg ikke, at jeg er anerkendt som et ligeværdigt medlem.

Jeg føler mig som en, der skal holde kæft og makke ret, når danske magthavere har talt. Jeg har sjældent mærket en så klar demonstration af, hvor kunstigt, hyklerisk og pinligt det såkaldte rigsfællesskab kan være, når det kommer til stykket. Den 19. februar i år behandler Tinget en forespørgsel til statsministeren fra hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti; forespørgsel nr. F 8 vedrørende grønlandske forhold. Den forespørgsel er hr. Søren Espersen og Dansk Folkeparti i deres gode ret til at stille. Men det er helt og aldeles uacceptabelt, at samme hr. Søren Espersen og Dansk Folkeparti udviser et topmål af hykleri ved at forsøge at forhindre os andre i at deltage i en debat om og stillingtagen til forhold, som udspiller sig her i denne del af rigsfællesskabet.

Vil man forhindre os i at deltage i debatter og afstemninger her i salen, er der faktisk kun to måder at gøre det på: 1) at ophæve Grønlands ret til repræsentation i Folketinget eller 2) at have en nagelfast aftale om, at Folketinget og danske politikere i det hele taget ikke blander sig i grønlandske anliggender, mod at grønlandske politikere afholder sig fra at blande sig i interne danske forhold. Men ud fra den virkelighed, der gælder i dag, har jeg lige så meget ret til at deltage i debatter og afstemninger som alle øvrige medlemmer af dette Ting.

Børns vilkår i de danske asyllejre har interesseret mig, lige siden jeg var medforslagsstiller i en forespørgselsdebat i maj 2006, ved hvilken anledning vi da også deltog i den efterfølgende afstemning. Dengang var der ingen, der så meget som løftede et øjenbryn af den grund. Jeg ønsker ikke at skade nogen, hverken regeringen eller dens støtteparti, men jeg ønsker at medvirke til at forbedre forholdene for asylansøgere og deres børn her i Danmark. Derfor agter jeg at stemme for det af fru Pia Christmas-Møller rejste forslag til vedtagelse, når forslaget sendes til afstemning i morgen. (Bifald)

[Fundet på ft.dk] 1. udgave