You are here

Aftale om at udvise terrormistænkte møder kritik

DR P1 Morgen d. 15. februar 2008:

Anholdte terrormistænkte risikerer tortur i hjemlandet og det kan derfor være umuligt at hjemsende dem.

To tunesiske mænd står til udvisning af Danmark efter de er blevet anholdt for at have planlagt at dræbe en af Jyllandspostens tegnere, men det kan vise sig at være umuligt at udvise dem til deres hjemland fordi landets styre udøver tortur mod fanger og ikke mindst fanger med islamistiske holdninger.

Den slags problemer har eksempelvis Storbritannien i flere tilfælde arrangeret sig ud af ved hjælp af såkaldte diplomatiske forsikringer som er aftaler med de lande der skal modtage udviste terrormistænkte.

Aftalerne skal sikre at de udviste ikke udsættes for tortur når de kommer hjem.

Denne model er flere danske partier blandt andet De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne parate til at kopiere.

Men aftalerne kritiseres af både FN og menneskerettighedsorganisationer.

Medvirkende: Christoffer Badse, projektleder ved Institut for menneskerettigheder.

Hør mere på:
Aftale om at udvise terrormistænkte møder kritik (DR Online)