You are here

Anti terror: Interview med Tony Bunyan fra Statewatch om demokrati

I denne uge sætter jeg fokus på anti-terror lovgivning og overvågning. I den forbindelse har TV stop et media klip, som er værd at se. I forbindelse med ASEM topmødet mellem EU og de asiatiske lande var Tony Bunyan fra menneskerettighedsgruppen Statewatch i Danmark. TV STOP mødte ham til et interview om demokrati og menneskerettigheder efter den 11. september.

Citat fra hvad Tony Bunyan siger: "Problemet er hvad der sker, når man indenfor et demokrati, begynder at lave love der i sig selv undergraver demokratiet og friheden. Det er en virkelig fare. Hvis man gør det i en kort periode, er det en slags fare. Men hvis man gør det i en længere periode bliver det en virkelig fare. Man glider mod et autoritært samfund, mod en anden type samfund. Og hvor i denne proces befinder vi os nu ? Vi er i begyndelsen. Vi er endnu ikke ved demokratiets afslutning. Vi har stadig ikke et autoritært samfund. Vi er et sted midt imellem. Problemet er, at vi glider i retning af et autoritært samfund, som har en facade af at være et demokrati, men som bliver mindre og mindre demokratisk."

Se TV Stops indslag her: Tony Bunyan fra Statewatch interview (tvstop.dk) Engelsk med danske undertekster, kræver realmedia player. Fra 2. oktober 2002. (Desværre ikke online her i 2012) Men stadig aktuel, desværre.

Og EU er førende i den proces med tiltag om datalogning og overvågning af fredelige organisationer. Nu er faglige organisationer ikke med i indberetningen til en fælles database med navne og hverv. Så nu kan vi alle sove sikkert og roligt om natten. Eller ? EU stoler ikke på dig. Derfor skal du overvåges.

Besøg Statewatch.org (engelsk)