You are here

58% af elektrochokbehandlede oplever hukommelsesbesvær efter endt behandling

I forlængelse af mit indlæg d. 8. juli om Elektrochokpatienten er det med hjælp lykkedes mig at finde tal for dansk brug af elektrochokbehandling/ ECT og bivirkninger.

Det viser sig, at der er hele 58% som oplever hukommelsesbevær efter endt ECT behandling og det ligger over tallene fra Californien, USA på 21%. Se mere i første link til indlæg.

I undersøgelsen lavet af læge Poul Videbech og sygeplejerske Mona Honoré gemmer der sig faktisk et højere andel af folk med hukommelsesbesvær end der bliver skrevet i resumeet på Ugeskrift for Læger (2003;165(40):3811). I resumeet offenliggjort i 2003 bliver der kun omtalt at 30% med hukommelsesbesvær.

Har du efter behandlingerne er afsluttet været plaget af hukommelsesbesvær ?:

Ja, i høj grad 29 %
Ja, i nogen grad 29%
Kilde: Tabel 3 på ovenstående link.

Andelen er altså langt højere. Nemlig på 58%.

Undersøgelsen er lavet blandt patienter på Psykiatrisk Hospital i Århus fra 1. oktober 2001 til 1. oktober 2002,  hvor 65% af de ialt 147 behandlede deltog i undersøgelsen. I gennemsnit blev der givet ti behandlinger pr. patient.

Via
[Palle Heilesen fra Sind.dk] Tak :)

Interesserede i lægefagligt materiale kan med god udbytte benytte:
Metainstruksen.dk
Den indekserer 95 danske hjemmesider og er gratis at benytte.