OK mindsteløn giver kr. 65.000 mere på bankbogen end de kr. 455.000 for en kontanthjælpsmodtager

Herluf Andersen, Sandvad skriver følgende:

Det skal kunne betale sig at arbejde.

I den politiske debat hævder blå blok uafbrudt, at vore sociale ydelser ved ledighed er for store, så det ikke kan betale sig at arbejde, men hvordan var det dog så muligt, for 40 år siden at få nogen til at gå i arbejde igen ved ledighed. Jeg har tallene for dagpengesatser siden 1971. et års indkomst på dagpenge var i 1971. 29.016 kr. det toppede i 1979 med i faste 1971 priser 36.424 kr. en stigning i faste priser på 25 pct. på de 8 år og det var 80 pct. af en industriarbejders årsindkomst.

Nu her i 2014 var årsindkomsten på dagpenge i 1971 priser på 29.095 kr. et fald på 20 pct. og i pct. af en industriarbejders årsindkomst nu kun 55 pct. og der først i 70’erne var der kun en ledighed på 25.000, hvordan kunne det dog være muligt med disse langt større sociale ydelser at få nogen til at arbejde? Og med bistandslovens oprettelse i 1976 har kontanthjælpen i pct. af dagpenge sikkert fulgt hinanden, så årsindkomsten der er sikkert også i faste priser 20 pct. mindre end i 1979.

Mindsteløn giver kr. 65.000,- mere i indtægt end kontanthjælp

Og historien om familien med tre børn der får kontanthjælp på 455.215 kr. inklusive børnetilskud, og boligsikring fortsætter Venstre med, at med denne indkomst skulle det ikke kunne betale sig at arbejde for mindstelønnen.

Men det passer ikke. Jeg håber nu, at nogen fra blå blok modbeviser de tal for mindsteløn, jeg nu kommer med.

Og hvor meget der betales i skat af det beløb, er vanskelig at sige, da det er individuelt afhængigt af diverse fradrag.  Og dertil kommer, at ægteparret på mindsteløn kan også få boligsikring, der ganske vist vil være lidt mindre end dem på kontanthjælp.

Påstanden kommer jo af, at der ikke til dem på mindsteløn tillægges hverken feriepenge eller den af arbejdsgiverne udbetalte arbejdsmarkedspension.

Udgifter til overførselsindkomster per indbygger

Og overførselsindkomsterne, der efter blå bloks opfattelse skulle være ved at ruinere landet, viser trods en stor stigning i folkepensionister de sidste 20 år noget ret interessant. (Hvis der, flj) trækkes udgifterne til folkepension fra, var de øvrige poster til overførselsindkomster i 1975 4.008 kr. pr indbygger.

Men var i 1994 i faste 1975 priser steget til 9.045 kr. mere end en fordobling, men var så i 2001 faldet til 7.707 kr. pr indbygger. 

Og det fald var sket sammen med den store vækst i antallet af flygtninge og indvandrere i disse år hovedsagelig fra balkanlandene, der også kommer direkte under overførselsindkomster.

Nu får vi så den borgerlige regering med Anders Fogh som statsminister, og det hedder sig, at der nu blev strammet op for ansøgere om asyl, men udgifterne til overførselsindkomster fortsat fratrukket folkepension var i 2010 steget til 8.617 kr. pr indbygger.

Men nu skulle strømmen af flygtninge jo rigtig have været tiltagende under Helle Thorning.  Men udgifterne til overførselsindkomster fratrukket folkepension er faldet hvert år under Helle Thorning og var i 2,014 kun på 8.081 kr. pr indbygger.

Og der er mange andre områder, der viser, at den offentlige sektor er mere produktiv under socialdemokratisk ledet regeringer og skatteyderne får bedre og flere offentlige ydelser for skatte kronerne.

Vi har ikke råd til at have en Lars Løkke som statsminister.

Venlig Hilsen
Herluf Andersen

Fundet her:
/ Det skal kunne betale sig at arbejde +  Herluf Andersen (Facebook.com)