You are here

EU regler om klassifikation af sagsakter kan være hovedårsagen til ny offentlighedslov

Notat skrev den 31. oktober 2011:

Dokumenter og enkeltoplysninger som kan have "negativ indvirkning" på EU, skal hemmeligstemples på den samme måde i hele unionen. Det er Danmarks EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen gået med til.

Aftalen om ensartet klassificering indebærer at fire klassifikationsmærkninger, som hidtil kun er blevet brugt i de centrale EU-institutioner, nu også skal gælde i medlemslandene. 

Ingen negativ indvirkning

  • Yderst hemmeligt (Top Secret) - meget sjældent brugt, blandt andet fordi der ikke er så mange virkelig følsomme forsvarsoplysninger som EU-landene har fælles.
  • Hemmeligt (Secret) - brugt bland andet på dokumenter til og fra SiTCeN (Joint Situation Centre, EU's egen efterretningstjeneste i Bruxelles, den eneste døgnåbne EU-institution året rundt).
  • Konfidentielt (Confidential) - brugt på oplysninger som vil kunne forstyrre aktioner i den nære fremtid som lukning af flygtningeruter, eller opføring af nye navne på terrorlister.
  • Til tjenestebrug (Restricted) - brugt over hele feltet blandt andet på politisk følsomme oplysninger.

/ Danmark skal hemmeligstemple negative EU-oplysninger (Notat.dk) (31. oktober 2011)

Det sidste "Til tjenestebrug" minder al for meget om ministerbetjening i den ny offentlighedslov.

&

Mere end tre års tovtrækkeri om åbenhed og aktindsigt i EU kan få en ende under det danske formandskab. Det vil i givet fald ske bag lukkede døre.

Kommissionen, som har monopol på at stille lovforslag, har siden 2008 argumenteret for at udvide og forstærke de gældende undtagelser. Det gælder blandt andet for dokumenter, hvor EU fungerer som myndighed. Kommissionen vil også genindføre tilstandene fra tiden før 2001, hvor medlemslandene hævdede vetoret mod udlevering af dokumenter, som de havde sendt til Bruxelles.

Kommissionen var også kørt træt i at servicere lobbyister, akademikere, studerende og interesseorganisationer, som kun efterspurgte EU-papirer i egen interesse, lød motiveringen.

/ Ny åbenhedsregler forhandles i hemmelighed (Notat.dk) (1. januar 2012)

Via
[ / Mon ikke turen så kommer til Videnskab.dk & ing.dk ? (Mads Wedel-Ibsen Facehook.com) (24. september 2013)]

Det var så også en af Villy Søvndals første handlinger for ambassadøren handler ikke på egne vegne. Samtidig må der have foreligget et mandat fra Folketinget.

Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt & Villy Søvndal kendte under alle omstændigheder til mandatet.

Dermed æder EU sig ind & sætter reelt det danske Folketing ud af kraft.

Det kunne være spændende at få det yderligere belyst, hvor meget det har spillet ind i udformningen af ny offentlighedslov under den sidste VKO-regering. For EU-kommissionens forsøg på lukkethed begyndte nemlig tilbage i 2008.

Hvem er tjener & hvem er herre ?

Er det embedsværket i statsadministrationen eller politikkerne, der udstikker rammerne for lovgivningen i Danmark ?

Jeg er helt sikker på, at der i embedsværket har været opmærksomhed på at EU-kommissionen pressede på for ændringer.

Men blev reglerne vedtaget i EU ?

FlemmingLeer
Denmarkonline.dk