You are here

Straksbeskatning - Enhedslistens forslag

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 3. juli 2012 af undertegnede:

Med forliget om skattereformen uden om Enhedslisten viser det sig, at Helle Thorning regeringen (plus V & K) faktisk har taget et af Enhedslistens tidligere forslag til finanslov & gjort det til sin egen politik. Det drejer sig om fremskyndet pensionsbeskatning – også kaldet straksbeskatning. Kapitalpensioner kan til næste år beskattes med 37,3 procent her & nu mod 40 procent ved udbetalingen.

Enhedslisten lancerede i 2010 et lignende forslag til opbygning af en fremtidsfond, der skulle bruges til langsigtede investeringer til gavn for omstilling til vedvarende energi & energibesparelser. Samt ikke mindst skabe arbejdspladser. Enhedslistens oprindelige forslag var, at 1 procent af alle pensionsindbetalinger i 5 år beskattes her & nu. Det ville lægge Kr. 130 Mia. i fremtidsfonden. Samtidigt skulle pengene også investeres til gavn for grønne iværksættere i udkantsområderne. Samlet set skulle det være med til at omstille det samlede energiforbrug til ren vedvarende energi om 30 år. Forslaget blev i 2010 afvist af daværende skatteordfører for Socialdemokraterne Nick Hækkerup. Her i 2012 er det så regeringens politik.

Enhedslisten var det eneste parti, som ved folketingsvalget 2011 fremlagde en overfinansieret finanslov baseret på finansministeriets beregninger. Den viste et overskud på Kr. 18 Mia. til finanslov 2012. Fremtidsfonden var bare et element. Så istedet for at vælge stedfortrædere for en fremsynet politik. Så vælg Enhedslisten. Vi er mere fremsynede end resten af Folketingets partier & vores langsigtede mål er stadig at indføre socialismen i Danmark. Til gavn for samfundet, sikring af reel velfærd & ikke mindst de socialt udsatte.

Flemming Leer Jakobsen
Medlem af Enhedslisten Vejle

Læs mere om / Fremtidsfonden her (Enhedslisten.dk)

Enhedslistens forslag til finanslov 2012 fra Folketingsvalgkampen 2011:
/ Her er pengene (Enhedslisten.dk)

Udspecificeret forslag er nederst i pdf format på sidste henvisning.

Via
[/ Straksbeskatning er nu også regeringens politik (Vejle.Enhedslisten.dk), (1. juli 2012)]