You are here

ESM: Den tyske forfatningsdomstol sætter en stopper for tysk udbetaling til finanspagten den 1. juli 2012

DR P1 Orientering igår den 22. juni 2012:

I går eftermiddag, 21. juni, kunne den tyske kansler Angela Merkel ånde lettet op: Det så ud til, at det nødvendige politiske flertal for finanspagten og den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM) var hjemme i Forbundsdagen. Ellers var det et truende scenarie at kansleren, der havde været en af de fremmeste fortalere for kravene om, at EU har brug for strammere kontrol med landenes statsfinanser og for en stor fond til at stabilisere situationen ikke selv kunne leve op til det. Men i går var flertallet hjemme, men nu har virkeligheden overhalet den konklusion.

For nu er kanslerens køreplan for en stabiliseringsmekanisme og finanspagt faldet sammen en gang til. Og det er igen forfatningsdomstolen, der spærrer vejen.

Dommerne har henvendt sig til den tyske præsident, som skal underskrive alle love, der vedtages, før de kan træde i kraft, og beder ham om at lade være med at underskrive lovene, når de - efter alt at dømme - bliver vedtaget i næste uge.

Og præsident Joachim Gauck har svaret, at det skal han nok rette sig efter. Så nu er kansleren i problemer igen, trods det politiske flertal: Resultatet er, at Tyskland ikke kan omsætte finanspagt og stabiliseringsmekanisme til tysk lov inden 1. jul, og derfor kan de 65 milliarder kroner, der er tyskernes første bidrag til stabiliseringsmekanismen ikke udbetales.

af Brita Kvist

Hør indslaget her:
/ Tysk forfatningsdomstol spænder igen ben for kansler Merkel (DR Online) (22. juni 2012)

Uden Tysklands bidrag til stabiliseringsmekanismen i ESM falder hele forudsætning for finanspagten sammen.

Dermed håber jeg, at euroen braser sammen.

Fra dag 1 var euroen en fejlkonstruktion.