Op mod 400 billetter er allerede solgt til en 40 årsfest for Folkebevægelsen mod EU med musik og underholdning ved bl.a. Gitte Hænning, Povl Dissing og Niels Hausgaard. – Det er udtryk for den enorme opbakning til Folkebevægelsen, vi især har oplevet i indsatsen for traktat-afstemning, udtaler Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen.
Festen foregår i Amagerbio på Øresundsvej 6 lørdag den 21. april kl. 14-18. Dørene åbnes allerede kl. 13.00.
Den 23. april er det 40 år siden, at Folkebevægelsen mod EU blev stiftet. Det markeres med et stort arrangement lørdag den 21. april, hvortil indtil videre er solgt op mod 400 billetter. Da der kun er stole til højst 550, opfordres folk til at komme i god tid. Det tegner til at blive den største fest for EU-modstanden i 15 år.
- Det er udtryk for den støtte til Folkebevægelsen og vores sag, som har afspejlet sig i opbakningen til vores indsats for traktat-afstemning de sidste par måneder. Det er i virkeligheden ikke overraskende, men det er meget positivt, udtaler Rina Ronja Kari, som er en af Folkebevægelsens talspersoner.
Musik og underholdning leveres af bl.a. Gitte Hænning, Niels Hausgaard og Povl Dissing, mens MEP Søren Søndergaard og Drude Dahlerup er blandt talerne.
- Det bliver rigtig godt. Og vi håber, at deltagerne går hjem med en fornyet gejst og energi til den kamp for traktat-afstemning, som vi fortsætter med, siger Rina Ronja Kari.
Fundet her:
/ Største fest for EU-modstanden i 15 år (Folkebevaegelsen.dk) (17. april 2012)
Hvor der et link til billetkøb.
Ej, gad godt høre "Druden" igen igen. ;)
Stort tillykke til Folkebevægelsen Mod EU, som jeg også er medlem af :)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments