You are here

Ny hjemmeside om FNs Handicapkonvention

Igår lancerede Institut for Menneskerettigheder en portal om FNs Handicapkonvention:

Institut for Menneskerettigheder (IMR) lancerer en ny portal om FN’s Handicapkonventionen i Danmark. På portalen kan man bl.a. finde information om , hvad man ifølge handicapkonventionen har ret til og eksempler på, hvor det i Danmark halter med at leve op til konventionen.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har i dag lanceret en ny portal om FN’s Handicapkonventionen i Danmark på www.handicapkonvention.dk. Her finder man information om, hvad man ifølge handicapkonventionen har ret til.

Derudover kan man læse om, på hvilke områder Danmark har problemer med at leve op til konventionen. Både handicaporganisationer og uafhængige eksperter giver deres syn på, hvad Danmark bør gøre anerledes for at opfylde konventionen.

"Institut for Menneskerettigheder har lavet denne hjemmeside, for at borgere i Danmark kan få viden om FN’s Handicapkonvention. Samtidig ønsker Institut for Menneskerettigheder, at hjemmesiden er med til at skabe debat om, hvad FN’s Handicapkonvention konkret betyder for personer med handicap i Danmark", skriver IMR på portalen.

Hjemmesiden indeholder en oversigt over de ti største udfordringer for Danmark i forhold til at kunne leve op til Handicapkonventionen.

Den nye hjemmeside er handicaptilgængelig og indeholder bl.a. tegnsprogstolkninger af alle bestemmelserne og letlæst tekst om konventionen.

Lanceret på konference
Den 28/2 lancerede IMR portalen under konferencen 'Handicapkonventionen - udfordringer for Danmark' på Kulturhuset i København.

Til konferencen, der var arrangeret af Ligebehandlingsafdelingen hos IMR, deltog en række handicaporganisationer samt repræsentanter fra Social- og Integrationsministeriet og JustAdvice.

/ Ny portal om Handicapkonventionen (Menneskeret.dk) (28. februar 2012)

Handicapkonventionen er idag gældende ret med undtagelse af de økonomiske & sociale rettigheder i konventionen. Det kræver at regeringen sætter dem i kraft med reference til tidligere landsdommer & formand for PTU Holger Kallehauge.

Se pdf fra SIND konference om FNs Handicapkonvention d. 4.-5. februar 2012 side 15

Via
[/ referater (SIND.dk)]

Det gælder især disse artikler:

Artikel 9 (tilgængelighed) ,

Artikel 19 (selvstændigt liv og bolig)

Artikel 28 (levefod og social tryghed) og

Artikel 30 (kultur, fritid og sport).