DR P1 Orientering d. 28. december 2009:
Borgernes og folketingspolitikernes ret til indsigt i regeringens arbejde skal begrænses på væsentlige punkter.
Det mener Offentlighedskommissionen, der vil afskaffe retten til aktindsigt i de papirer, der bliver sendt mellem statslige myndigheder i forbindelse med ministerbetjening og i de dokumenter, som ministerierne sender til Folketingets medlemmer.
Ifølge Offentlighedskommissionen vil en større lukkethed styrke ministrenes mulighed for at træffe bedre beslutninger.
Stridigheder bliver sværere at afgøre
Men hele den tankegang bygger på en forestilling om et elite-demokrati, som ellers gik af mode efter Anden Verdenskrig. Deltagerdemokratiet vil derimod blive svækket af kommissionens forslag.- Man vil lukke mere af for de centrale beslutningsprocesser, og dermed svækker man den demokratiske deltagelse i forhold til den nuværende offentlighedslovgivning.
Sådan siger professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet Tim Knudsen til Orientering. Han har læst Offentlighedskommissionens 1200 sider lange betænkning igennem.
- Centrale politiske stridsspørgsmål bliver sværere at gå ind i. Vi vil fx få sværere ved at afdække baggrunden for den danske deltagelse i Irak-krigen, og hvordan det gik til, da man betalte de private hospitaler, forklarer Tim Knudsen.
Af Jesper Tynell
Ny offentlighedslov svækker deltagerdemokratiet (DR Online) (28. december 2009)
En offentlighedskommission, der lukker adgangen til at se indholdet i administrationen. :o
Det er da ren nysprog... :/
Information lavede denne oversigt over:
Historier, vi ikke kan læse, hvis man udvander aktindsigten (Information.dk) (27. november 2009)
Husker du sagen om de inficerede polske hindbær? Eller krigsfangerne i Afghanistan, politiets svigt, forsvarschef Helsøs jagtudflugt eller den om privathospitalerne, der blev forgyldt ...? Den slags historier bliver der færre af, hvis forslaget til ny offentlighedslov gennemføres, lyder advarslen fra journalister.
&
Nu bliver det sværere at kigge ministrene efter i kortene (Information.dk) (20. november 2009)
I fuld enighed foreslår Offentlighedskommissionen, at alle ministerier og styrelser gøres til én myndighed, når det gælder politisk ministerbetjening. I praksis vil det betyde stop for artikler, der på baggrund af aktindsigt går bag om politiske processer, eksempelvis lovforslag
Gad vide, hvad de er bange for ?
Forhåbentligt ikke demokratiet ... :/
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments