DR P1 Dokumentartimen d. 17. september 2009:
Pirateriet ved Afrikas Horn er eksploderet de seneste år. 7. november 2008 gik det ud over det danske skib CEC Future. I 70 dage holdes skibets besætning fanget af skruppelløse pirater, der ude efter dollars i millionklassen.
Piraterne kommer fra fattige fiskersamfund i det fattige og borgerkrigshærgede Somalia. Og hvis man spørger dem, hvorfor de blev pirater peger svaret mod Vesten. Udenlandske fiskefartøjer har i årevis illegalt skovlet fisk op ud for Somalias kyst, der betragtes som verdens 5. rigeste fiskevand.
Den Somaliske regering ønsker, at FNs krigsskibe udover at bekæmpe pirater også får mandat til at bekæmpe det ulovlige fiskeri. Men det forhindrede nogle af medlemmerne af FNs sikkerhedsråd.
- De vred armen om på vores præsident, siger somalieren Nuradin Dirie, der har været særlig rådgiver for FN og præsidentkandidat for delstaten Puntland i Somalia.
- De medlemslande, som har store fiskeflåder omkring Somalia, har nægtet at indføje i FN-teksterne omkring pirateri, at medlemslandene også skal gribe ind overfor ulovligt fiskeri, fortæller Christian Balslev-Olesen, tidligere chef for FN's børnefond UNICEF i Somalia.
Og der er tale om mange penge. Udenlandske fiskere henter ulovligt somaliske fisk for 450 millioner dollars om året, ifølge en rapport fra High Seas Task Force fra 2005. Fisk og penge som somaliske fiskere går glip af.
Det er uvist, hvem der blokerede for, at FN-kollisionen også skulle bekæmpe overfiskeri.
Men Spanien, Korea, Japan og Ægypten er nogle af de lande, som angiveligt fisker ulovligt i det somaliske farvand.Direktøren for Clipper, Per Gullestrup, tidligere FN-chef for Somalia, Christian Balslev-Olesen, formand for fiskeriorganisationen Levende Hav, Knud Andersen, tidl. præsidentkandidat og særlig FN-rådgiver Nuradin Dirie og piraternes forhandler Ali Mohamed Ali fortæller om pirateriet og rovfiskeriet ud for Somalia - og kommer med bud på hvordan det kan stoppes.
Af Thomas Ravn-Pedersen
Hør mere på:
Somalias pirater (DR Online) (17. september 2009)
Det er typisk for EUs fremgangsmåde. Først skaber man et "problem", som man så skal løse.
De åbne grænser skabte fri adgang for kriminelle til at bevæge sig omkring imellem EU-landene. Derfor må man selvfølgelig have et fælles koordinerende EU-politi med adgang kriminalregistre & fingeraftryk i de enkelte lande.
Men EU er problemet & årsagen... :/
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments