DR P1 Orientering 25. november 2008:
Hvor længe må der gå fra der er afsagt dom om patienters rettigheder ved EF-domstolen i Luxembourg til dommen bliver omsat til virkelige rettigheder i Danmark?
Det har taget overordentligt lang tid. Ihvertfald, hvis man bruger den målestok, som Folketingets Ombudsmand brugte, da han for nylig vurderede hvordan EF-reglerne for familiesammenføring blev omsat til praksis i Danmark.
Beklageligt tempo
I familiesammenføringssagen påtalte ombudsmanden at der i flere tilfælde var forløbet længere tid før en EF-dom blev omsat til danske regler. I et tilfælde var der gået 16 måneder, og det var så lang tid at ombudsmanden fandt det særligt beklageligt.Når det gælder patientrettighederne, så er der gået år.
Det er ti år siden, EF-domstolen begyndte at afsige domme, der giver ret til at søge speciallægebehandling i et andet EU-land, betalt af hjemlandet. Sundhedsministeriets egne embedsmænd slog for over fire år siden fast, at de danske regler var i strid med EU-retten.
Ny bekendtgørelse på vej
Men først nu er en bekendtgørelse, der giver vidtgående ret til speciallægebehandling i andre EU-lande, på vej ud.Den træder formentlig i kraft 1. december.
Orienterings Astrid Fischer har set nærmere på de nye patientrettigheder - og på det lange forløb fra EF-dom til rettighed i Danmark.
Hør mere i dagens udgave af orientering på P1 kl. 17.10.
Af Astrid Fischer
Hør mere på:
Oplysninger om patientrettigheder på vej (DR Online)
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments