You are here

Vejle Banegård: Efterladt bagage skaber frygt for terror

Kanal 94 havde den 7. september en omtale af at efterladt bagage skaber frygt.

"Gitte Maj, forretningsleder på Vejle Banegård, har det dårligt med, at folk stadigvæk glemmer deres bagage:

- Folks tankeløshed og glemløshed gør os bange for at gå på arbejde. Folk glemmer deres tasker og kasser, fordi de lige skal på toilettet eller lige skal op i byen. De glemmer bare, at en efterladt taske godt kunne være en bombe."

Logisk set burde det ikke skabe frygt for terror. I alle de tilfælde, hvor der har været terrorist angreb i vesteuropæiske lande har der været tale om selvmordsbombemænd.

Senest i London d. 7. juli og 21. juli var der tale om selvmordsbomber. Den 7. juli lykkedes det desværre for dem, at fuldføre deres mål. Den 21. juli var der lykkeligvis ingen bomber, som sprang.

"Ifølge en spansk radiostation er der også fundet spor af en selvmordsbomber i et af togene." Om Madrid bomberne Berlingske.dk ( 11. marts 2004 kl. 22:30)

Og i begge tilfælde er det lykkedes via politiarbejde inden for de daværende regler i respektive lande at finde frem til bagmændene. Så hvorfor indføre nye, der indskrænker og invaderer folks privatliv ?

En andet logisk årsag, er at Vejle Banegård er videoovervåget. (Og nej, jeg vil ikke have mere videoovervågning. Det giver en falsk tryghed.) Så selvom bagagen står alene, så er den faktisk ikke alene. Den bliver fanget på videoen.

Men jeg vil gerne bifalde, at Gitte Maj er istand til at sætte ord på hendes frygt og konkret ved, hvad der forårsager den. Det er der desværre ikke alle, som er istand til idag.

Frygtens Politik
Jeg vil godt i denne sammenhæng gøre opmærksom gøre opmærksom på en udsendelse på DR2 kl. 21.30 d. 11. september kaldet "Frygtens Politik". Den går bagom årsagen til den nuværende krig imod terror. Og ikke mindst hvem der lever højt på, at den krig imod terror konstant er på dagsordenen. Nemlig politikkere som Tony Blair, George bu$h og Anders Fogh Rasmussen.

Frygt giver magt idag. Det burde den ikke.

Serien er i 3 dele af 1. times varighed hver.

"Før i tiden gav politikernes visioner om at ville skabe en bedre verden dem magt og indflydelse.

I dag har såvel politikere som folket mistet troen på ideologier, men Adam Curtis’ tese er, at politikerne har fundet en ny rolle, der giver dem magt og indflydelse.

I stedet for at få vore drømme til at gå i opfyldelse, lover de at beskytte os mod mareridt. Det underbygger han ved at fortælle en episk historie, der begynder i USA i 1949 og går op til vore dage."
Citat fra DRs pressemeddelse om serien.

Læs mere om den i dette blog indlæg her på siden

Via Kanal 94
[Efterladt bagage skaber frygt for terror]

Al-Qaeda mistænkes for terror-bomber i Madrid (Berlingske.dk)

Terrorangrepet i London 7. juli 2005 (Wikipedia om terrorangrebet i London)