Støttekredsen for Flygtninge i fare bekendtgør:
Må jeg være hér?
Livet som asylsøger set fra barnehøjde – og om kunsten at overleve
Asylsøgerbørns
fotoudstilling i Øksnehallen 10. juni – 23. juli 2006
Asylsøgerbørnene har alle meget forskellig baggrund. Fælles for alle asylsøgerbørnene er, at deres opvækst tilbringes i en atmosfære af frygt for krig og forfølgelse og for dagen i morgen. Fælles for asylsøgerbørn i Danmark er, at de overlever under barske realiteter, men også har smukke drømme som andre børn.
Igennem vinteren 2005/2006 har omkring 100 børn fra 4 flygtningecentre fotograferet de omgivelser, de lever i, og stunder fra deres dagligdag. På udstillingen viser børnene med deres foto livet som asylsøger i flygtningecentrene Sandholm, Avnstrup, Kongelunden og center Fasan set igennem deres øjne. Projektet er et initiativ fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare.
Fotograf Henrik Saxgren har stået for udvælgelsen af de foto, der udstilles i Øksnehallen, og børneudstillingens design. Vi vil gerne sige særlig tak fra os, fra børnene og deres forældre til Henrik Saxgren for at give rum til børnenes fotoudstilling i sin egen udstilling i Øksnehallen i samme periode:
Krig og Kærlighed
Fotoudstilling af Henrik Saxgren
Henrik Saxgrens egne foto er blevet til på rejser rundt i hele Norden igennem 4 år, hvor han har fotograferet indvandrere og flygtninge i deres nye omgivelser. Det er mødet med sioux-indianeren i Gentofte, de brasilianske piger, der danser samba i Lapland og mange mange andre skæbner. Henrik Saxgren fortæller, at de alle er kommet til det kolde nord af to grunde: Krig eller kærlighed.
I nedenstående links: Læs mere om de to udstilinger og Øksnehallen – der byder velkommen med rum og rummelig atmosfære:
Støttekredsen.dk | Plakat (pdf)
Øksnehallens pressemeddelelse (pdf)
Sidst revideret
6. august 2006
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments