You are here

Status på truslen fra den internationale terrorisme

DR P1 Orientering Søndag d. 22. juli 2007:

Hvordan ser trusselsbilledet ud, når det drejer sig om terrorisme? Hvad er der kommet ud af den globale krig mod terror? Den seneste tids udmeldinger fra London og Washington, kan kort og kontant skæres ned til: ’I kan roligt være bange.’

I denne uge er fokus rette mod international terrorisme i lyset af udmeldingerne fra London og Washington.

Det er udmeldinger, som kort og kontant kan skæres ned til: ’I kan roligt være bange.’

Mens den britiske regering under Gordon Brown har skruet ned for retorikken og nøjes med at kalde terroristerne for kriminelle og helt undlader at tale om islamister og rabiate muslimer.

Dett gøres ud fra den betragtning, at det vil være nemmere at få de lokale muslimske samfund til at samarbejde om at imødegå kriminelle elementer, hvis man ikke til stadighed henviser til deres religion, så siger rapporten, som forleden dag blev offentliggjort af Det hvide Hus med titlen: ’Terrorist-truslen mod hjemlandet USA’ meget direkte, at trusselsbilledet ser alt andet end lyst ud for de kommende tre år, og at det er islamiske grupper og celler, især al-Qaeda, som udgør en trussel mod USA.

Rapporten siger, at al-Qaeda har genopbygget sine operative færdigheder og fortsat forsøger at skaffe sig kemiske-, biologiske eller atomare våben.

Og så vil al-Qaeda, med sikkerhedsrådgiver, Fran Townsends ord, forsøge at udnytte mulighederne i Irak.

Samme Townsend går ikke med på, at invasionen og krigen i Irak har forværret situationen.

"Hvis man stikker en kæp i en hvepserede, så går hvepsene til angreb. Det betyder ikke, at man ikke skal bekæmpe den," siger hun.

Blandt andre avisen, The New York Times er i sin leder den 18. juli stærkt kritisk over for Bush-administrationens brug af rapporten dystre forudsigelser.

Med en frygtens politik øger man bekymringen i befolkningen og bruger den til at forsøge at dæmpe den voksende kritik af krigsindsatsen i Irak, siger New York Times.

Så hvordan ser trusselsbilledet ud, når det drejer sig om terrorisme? Hvad er der kommet ud af den globale krig mod terror, som det hedder, selv om terror vel ret beset er en sindstilstand og terrorisme en taktik?

Og når vi hører, at al-Qaeda har vokset sig stærk igen - hvad er det så for en størrelse, for vi får fortalt om grundlæggende forskelle mellem det traditionelle al-Qaeda og f.eks. al-Qaeda i Irak eller Mesopotamien, som det osse hedder.

Vi skal se på truslen om terrorisme, og vi skal se på, hvordan diverse regeringer håndterer den trussel. Og hvordan frygten for terrorisme har fået os til på afgørende områder at ændre lovgivning og holdning i spørgsmål, som berører internationale rettigheder og menneskerettigheder.

Medvirkende: Lars Erslev Andersen, lektor i Samtidshistorie og Mellemøststudier v/ Syddansk Universitet i Odense - Anders Henriksen, analytiker v/ Dansk Institut for Militære Studier - Tage Baumann, Orientering.

af Niels Lindvig

Hør mere på DR Online:

Status på truslen fra den internationale terrorisme