You are here

Region Midtjylland: Grønne Demokrater stiller op

Pressemeddelelse sendt til 14 dagblade i regionen

For førte gang i mange år er det muligt at stemme på en grøn liste "Grønne Demokrater" ved valget til Region Midtjylland. Der bør føres en langt mere økologisk, nærdemokratisk og socialt ansvarlig politik end i dag.

Listen har foreløbigt kandidater i Thyborøn, Karup, Hadsten, Skanderborg og Århus, og der arbejdes på at supplere listen med kandidater fra hele regionen.

Grønne Demokrater forsøgte ved sidste folketingsvalg at blive opstillingsberettiget, men måtte opgive, da det ikke lykkedes at samle de 20.000 godkendte vælgererklæringer, loven kræver.

Hovedgrunden til opstillingen er, at der bør føres en langt mere økologisk, nærdemokratisk og socialt ansvarlig politik end i dag. Der bør dannes en modvægt mod fortsat bevidstløs centralisering af den politiske magt, som hindrer almindelige borgere i at påvirke beslutninger og tage ansvar for egne forhold.

Oplysninger om den endelige kandidatliste gives efter 21/9, hvorefter kandidaternes navne og placering oplyses og hvilket valgforbund Grønne Demokrater evt. tilslutter sig.

Med venlig hilsen

Ruth Dalsgaard
amtssekretær for De Grønne i Århus amt

Grønne Demokrater stiller op i Region Midtjylland (groennedemokrater.dk)

Program for Grønne Demokrater kan ses på linket.