Rækker Hillary hånden frem mod Obama?

En forkortet udgave af hovedpointerne i min engelske artikel "Hillary reaching out to Obama?" med en dansk vinkel.

I en ellers fornuftig kommentar "Dramatisk udvikling i amerikanske primærvalg" om, at Hillary har set skriften på væggen og nu søger at få en aftale i stand bag kulisserne, samt at det er en Hillarys erkendelse af, at slaget er slut, er en udvikling, der er god for USA, så formår Informations Martin Burcharth alligevel at fremstille det, som om heksen Hillary vil ”tvinge” partiet til at gøre hende til vicepræsidentkandidat.

Martin Burcharth kører åbenbart blot med på de amerikanske mediers dæmonisering af Clintonfamilien, mens Obama er den rene spejderdreng. Man glemmer åbenbart, hvor meget republikanerne og dele af det øvrige etablissement har hadet Clinton, lige siden han blev genvalgt i 1996, og hvordan de hader Hillary endnu mere. Behøver jeg at nævne Kenneth Starr?

Tænk, at et uddannet menneske kan tro på eller viderebringe historier fra Obamakampagnen om, at Bill Clinton skulle mene det racistiske "boy", når han siger "kid", selv om han har kaldt sig selv "the comeback kid" siden 1992.

Eller at Hillary skulle kunne få noget ud af at rundsende et billede af Obama i somalisk klædedragt, og lad os så tage den bedste: At Hillary blev ved med at kæmpe, fordi hun ville ødelægge det for Obama, så hun kunne kæmpe mod McCain i 2012-! Hvis man vil tro på slags, vil man tro på alt, og er man så egentlig egnet til at være korrespondent i spinlandet over alle spinlande?

Endelig tør Burcharth ikke engang tænke så meget selv, at han ikke kan se problemet med det amerikanske system, nemlig at det polariserer unødigt, også mellem partifæller.