You are here

Ny kemikalielovgivning lover godt

DR P1 Orientering d. 1. december 2006:

EU's kommende kemikalielovgivning er et kæmpe skridt fremad. Sådan lyder vurderingen fra Miljøstyrelsen. Flere tusinde stoffer vil få deres farlighed vurderet, og mange vil formentlig forsvinde ud af de produkter, som vi bruger. 

Over alt omkring os er der kemiske stoffer som giver kræft, forringer sædkvaliteten og forstyrrer hormonerne. Men inden for få år vil mange af stofferne formentlig forsvinde.

EU parlamentet og ministerrådet blev i nat enige om en kemikaliereform kaldet Reach. Reformen har været adskillige år undervejs, og politikerne har været under kraftigt pres fra både kemikalieindustrien og de grønne organisationer.

Om nattens forlig er godt eller skidt afhænger af hvem man spørger. Men i forhold til situationen i dag, er Reach noget af en nyskabelse. Blandt andet bliver bevisbyrden vendt om, så det i fremtiden er de kemiske virksomheder, der skal dokumentere, at et stof ikke er skadeligt.

EU-parlamentet skal stemme om den nye kemikalielovgivning den 13. december

Medvirkende: kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.

Hør indslaget på DR Online:
Ny kemikalielovgivning lover godt 

Nyheder: