You are here

I nationens interesse (Om spionage, anti-terror, tortur og efterretningsvæsen)

Frank Esmann har i sommerferien en serie på ialt 5 udsendelser på P1, som sætter fokus på efterretningsvæseners virkemidler her i den 21. århundrede.

En serie med fem udsendelser om spionage i det 21. århundrede.

DER er ét tema, som i høj grad har præget starten på det 21. århundrede, men som sjældent bliver belyst. Det er de vestlige efterretningstjenesters succeser. Kritik er der selv følgelig masser af. Der går næppe en dag uden at medier og oppositionspolitikere beskylder CIA for at have begået det ene lovbrud efter det andet.  I mellemtiden gribes politikere, der er ved magten, gang på gang i at misbruge tjenesterne til egen fordel.

I disse fem programmer tager Frank Esmann lytterne med på en rejse ind i spionernes verden. Han fortæller om de tusinder af år gamle teser, der ligger til grund for spionens arbejde og om hvorfor agenten, manden eller kvinden som har valgt at forråde sit land, den dag i dag er dronningen i det internationale skakspil.

Vi kommer vidt omkring. Den starter i Taiwan, går videre til Tel Aviv, Thule-basen, New York og København. Udsendelserne bygger på citater af og interviews med en stribe amerikanske politikere, forfattere, journalister, akademikere og tidligere spioner, deriblandt Efraim Halevy, som i over 30 år var en af den legendariske israelske efterretningstjeneste Mossads ledende agenter.

Eftersom den største trussel kommer fra den såkaldt "internationale terror" er det et fremtrædende tema. Og ligesom friheden bedst defineres gennem sin modsætning, diktaturet, holder Esmann tjenesternes fejltagelser op som det sjejl, der viser os hvordan de fungerer bedst. Esmann ser på brugen af tortur - og udsætter sig selv for den variant, som kaldes vandtortur - og på hvad tjenesterne har lært af fiaskoen omkring Saddam Husseins ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben. Dertil kommer en vurdering af de nye teknologiske overvågningsmuligheder og tjenesternes evne til at bevare integriteten og tilliden i forhold til de demokratier og retssystemer, de opererer i.

Af Frank Esmann

Hør udsendelserne online på:
I nationens interesse (DR Online)